Jacob Black and Jasmine Cullen?♥

Kærlighed mellem rivaller. Hvad vil der ske?

9Likes
38Kommentarer
5320Visninger
AA

14. Jasmine: Edward mod Jacob

 

Jeg åndede lettet op da Jacob blev sig selv igen. Hans t-shirt overlevede ikke hans forvandling, og jeg måbede med store øjne, da han stod på gangen - Med bar mave! Jeg tillod ikke mig selv at overbeglo ham, men jeg kunne ikke lade være. Hvis jeg var i stand til at rødme, ville varmen i mine kinder blusse op, og være postkasse røde - Ærlig talt! Jeg fnøs, da han hånligt og kort grinede ad mig. Fornærmet og chokket hev jeg hårdt Phellan i hans håndled og trak ham med ud. Jeg mumlede lavt et par bandeord. Jeg var sur på mig selv over sådan at vise min interesse for Jacob. Flov var jeg virkelig også! Tilbage i gangen stod Jacob, og blærede sig med sin overkrop overfor stakkels lille Seth. Jacob, din blærerøv! Phellan fulgte villigt med, og det lod ikke til, at han overhovedet bemærkede min kolde hud. Hvorfor trak jeg egentlig rundt med ham? Jeg var ikke engang interesseret i ham. Jeg var interesseret i Jacob - Var jeg ikke?

 

- ,,Hey, tak," mumlede han genert, da vi var kommet ud til parkeringspladsen. - ,,Skal jeg køre dig hjem?" Smilede han og strejfede 'tilfældigt' min arm. Jeg hævede det ene bryn, og hun tog hurtigt sin hånd til sig igen. 

- ,,Nej tak, Phellan. Min bror kommer og henter mig. Men tak fordi du spurgte," svarede jeg, og prøvede ikke at lyde alt for bitchy, mens jeg afviste ham. Hans smil forsvandt hurtigt og han trak på skuldrene. - ,,Vi ses i morgen, Jasmine," svarede han kort og kynisk inden han vendte ryggen til mig, og gik over mod bilerne. Stakkels Phellan - Vidste han overhovedet, hvad der lige var sket

 

Folk råbede op, det lød som om folk samlede sig for at se et slagsmål. Mit blik flakkede rundt, og Edwards sølv Volvo C30 var parkeret for sig selv. Edward? Hvor er du? En skrækslagen følelse bredte sig i mig, og jeg gik elegant men dog hurtigt hen til den store menneskeklump. Jeg mængede mig forbi menneskerne og jeg gispede da synet af min bror og Jacob, begge sitrede af vrede mens de kredsede om hinanden. 

 

- ,,Edward!" råbte jeg og løb hen til min bror, og prøvede at holde ham væk fra Jacob. Mine stiletter gjorde det svært for mig at balancere, selvom alle mine forskellige former for evner burde et være på toppen - I dette tilfælde gjaldt det min balanceevne. Edward puffede blidt til mig og jeg snerrede ad ham. - ,,Jasmine, kør hjem!", sagde han med tænderne sammenbidt, uden at skænke mig et blik. Folk gispede højt i kor. Det hele var ét stort kaos! 

 

Mr. Connors stemme, som før var venlig og blid, var nu forvandlet til at være rasende. Mr. Connor råbte højt, og folk rundt om Jacob, Edward og jeg forsvandt hurtigt. Edward trak mig om bag sin ryg og holdt fast i mit håndled, i tilfælde af at jeg ville flytte mig - Det ville blive farligt for os begge, og det vidste jeg udmærket. - ,,Hold dig fra hende, hvalp," sagde Edward rasende til Jacob. Min bror havde altid været så.. ja - Hvad kan kalde det? Overbeskyttende.

 

Jeg smugkiggede forbi Edwards skulder og mødte Mr. Connors rasende blik. Han var helt rød i hovedet, og hvis jeg ikke tog helt fejl, ville hans øjne sikkert poppe ud af bare vrede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...