Jacob Black and Jasmine Cullen?♥

Kærlighed mellem rivaller. Hvad vil der ske?

9Likes
38Kommentarer
5339Visninger
AA

33. Jacob: vrede andfald

Jeg sad stille nede ved Jasmine, hun var så varm. Hun havde fået et bleg ansigt, men egenligt ville jeg gætte på det bare var hendes normale hudfarve og intet andet. Men jeg forstod det bare stadige ikke, hun var ligbleg i ansigt men havde fået mere og mere solbrun hud. Like me. "Seth, prøv lige at mærke hende" mumlede jeg lavt så hende stewardens ikke kunne høre os. "Hvad?" mumlede han sløvt men tog dog alligevel hans hånd på hendes krop, og fik det samme udtryk som jeg havde. Det var unaturlig at en vampyr var varm, med minder hun var et menneske. Vi havde fået fortalt at vis en vampyr falder for en af os, ville hun midste alle hendes evener, og i mindste tilfælde falde om og blive som hun var en gang. Men alligevel da vi fik fortalt det grinede vi bare, for vi var rivaler med "dem", så hvorfor skulle de falde for en af os. Men alligevel følte jeg hele myten var sand, det havde alt været.

 

 

 

Jeg blev hurtig skubbet væk og ligeså gjorde Seth. Men der skal heller ikke meget til før han kan falde, eller bare noget andet. Men mig, der var noget galt og så af en stewardesse, en kvindelig en. Jeg kiggede skæbtisk på hende da hun fandt en spjørte frem og satte den fast til Jasmine og derefter trykkede kort på den så den stille flød ind i hendes blod, hendes krop.  "Hvad fanden har du gang i?" råbte jeg arrigt imens jeg rev hårdt fast i hendes arm så hun blev slynget tilbage, tilbage til at kunne kigge mig dybt i øjne. "Jeg hjælper hende bare" smilede hun uskyldig imens hun igen sendte mig endnu en af hendes mange flirte'smil. "Stop det. Jeg er ikke interesset i dig! Og fortæl mig så hvad du gav hende" råbte jeg igen op imens jeg begyndte at ryste. Det her kunne ikke gå godt, og ikke hvis hun blev ved. "Undskyld. Men det er gift, jeg gider ikke have hende her." smilede hun skævt og ondt. Der gik hun over strengen. Jeg smækkede hende hårdt i hovede og skubbede hende hårdt ud så hun var ved at falde, men jeg var ligeglad.  

"Jasmine?!" sukkede jeg kort og satte mig igen ned og kiggede på hende, hvad skulle jeg dog gøre. Og så da jeg kom i tanke om endnu en myte, hvis man kysser dem, og man mener det kan man rede dem. Jeg sukkede kort, og ryggede mig længer og længer ned og til sidst kysset jeg hende blidt på munden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...