Jacob Black and Jasmine Cullen?♥

Kærlighed mellem rivaller. Hvad vil der ske?

9Likes
38Kommentarer
5331Visninger
AA

19. Jacob: Trøsten

Jeg sukkede lydløs da hun råbte og skreg. At høre hendes udgave gjorde ondt, at vide at hun havde nogle forældre der elskede en men ikke kan huske hvordan og hvornår. Jeg havde altid følt det som et selvfølge men ligenu var jeg forskrækket. At se en ig... Jasmine sådan gjorde ondt. Jeg prøvede forgæves at fjerne ordene men intet lykkedes. Jeg sukkede igen og satte i løb, men ikke i ulvemennesket. Nej for så ville de vide hvad jeg havde gang i, og det havde jeg ikke  lyst til. Men jeg ville stadige trøste hende, selvom jeg var rivaler. Kunne jeg ligeså godt pisse på regeleren. Jeg er jo i pricippet alfahan, men bare valgt det fra. Jeg løb og løb, ikke fordi jeg blev forpuset. Nej det ville jeg ikke blive, jeg kunne løbe i tusind år, uden endelig at tænkte over det. Jasmines lugt var ikke svær at overse, lugte. Men ikke fordi det lugtet af blodsuger, nej en speciel duft havde hun ladet hænge i luften. Jeg kiggede stille over på hende, at se hende ligge der var ulidlligt. "Jasmine!" halvråbte jeg kort, og løb det sidste stykke hen mod hende og satte mig stille ned. "Gå Jacob!" mumlede hun ned i sin T-shirt, imens jeg kunne høre hendes fine små lyde. "Jasmine, jeg er her for at trøste dig. Hvis jeg bliver set med dig, er jeg retter sagt død. Men jeg kan stadige ikke lade dig ligge" sukkede jeg kort, og trak vejret dybt og hev hendes hovede op på benen og lukkede stille øjne. Imens jeg forgæves prøvede at lukke alt ude og bare tænke på hende som en normal pige, med superevner. HAHA. "Jasmine. Det skal nok gå" mumlede jeg opmunterne imens jeg lod mig selv stryge hende over håret, og bare trøste hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...