Jacob Black and Jasmine Cullen?♥

Kærlighed mellem rivaller. Hvad vil der ske?

9Likes
38Kommentarer
5328Visninger
AA

17. Jacob: snakken

Jeg var løbet sammen med mit crew ind i skoven, bare væk fra dem. Jeg havde måske gået over strengen. Men alligevel var der noget så trættende over ham, men det er der vel over alle igler?. "Jacob, tjek resten af skoven. Der er noget galt" brummede Sam med hans alfahan stemme imens jeg stoppede brat op. Så jeg var ikke den eneste der kunne mærke det, at naturen var ude af balace. "Okay Sam" brummede jeg kort og skiftet derefter retning mod syd og vi var nået over til vest. 

 

 

 

Jeg kom strømmende ud af mange af de tætte træer uden at såre mig selv, eller blive hørt. Det er utroligt at en kæmpe ulv ikke har en enste lyd, ikke en eneste åndedrag. Jeg kom stille ud da jeg stille kunne fornemme en person der var kommet der ind, og det var for langt for de mennesker der lever i verden, så det kan ikke være andet. Jeg sukkede stille imens jeg igen forvandlet mig til Jacob igen og stod bare og lyttet stille til hende, hvad skulle jeg gøre, hun var så fantastisk. Måske en god ven, eller måske mere. Nej Jacob stop den tanke, du bliver drabt hvis det bliver opdaget. Af hendes familie eller af mit crew.  "jeg har hørt dig" sukkede hun kort da hun sikkert troede det var hendes bror. Men det var det egenligt ikke, det var mig. Hendes "lille" crush. "Kom nu bare frem sukkede hun igen imens hun satte sig ned på et stub, og kiggede stift ud i luften.   

Jeg sukkede kort og traskede stille ind i den lille cirkel der var dannet at selve skoven. Men ikke at jeg forstod hvorfor? der var jo ingen der kom her ind, kun os. "Jacob!" råbte hun forskrækket og rejste sig med lynets hast. "Ehm, hvad laver du her" mumlede jeg stille imens jeg lod mig falde hen på en af de mange træer der stod der. Jeg stod stille og kiggede på hende imens jeg havde min ene skulder, der fremhævet min muskler der sad perfekt. "Ehm du stirre igen" grinede jeg hæst og kiggede intenst på hende. "U-undskyld" fremstamte hun igen og lod blikket glide rundt omkring. "Når vil du svare på mit spørgsmål. Hvad laver du her?" smilede jeg skævt imens jeg lavede et kast med hoved som tegn på hun skulle sætte sig igen. "intet!" sagde hun hårdt og lod stille hendes hænder dumpe ned ad sin krop. "Yeah, right. Hvis du kunne græde, havde du gjort det" konstateret jeg kort, og smilede et Jacob'smil. Det var ikke fordi jeg prøvede på noget, det lå bare til min natur. "Det skal nok gå" konstateret jeg igen og lod mig dumpe ned på den kolde jord, som hurtig blev varm af min kropstempartur.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...