Jacob Black and Jasmine Cullen?♥

Kærlighed mellem rivaller. Hvad vil der ske?

9Likes
38Kommentarer
5311Visninger
AA

13. Jacob: Slåskampen

Jeg kiggede ud på Phellan og på jasmine, for hvert ord Jasmine sagde med hendes perfekte stemme, gjorde mig mere og mere vred. For hvert sekundt rejste der sig flere og flere hår og viste endelig hvor sur jeg var. Nu var det bare om at finde det perfekte tidspunkt at angribe hende, hende. Rive hende itu, en dejlig rus faldt stille igennem mig imens jeg intetr ænset. Det eneste jeg havde i tankeren var Jasmine, Jasmine der start ville være væk for altid. Dog skulle jeg lige tænde ild til hende, men det var jeg sikker på at de ville elske at gøre. Mit seje crew, vores seje crew.

"Jacob, tag det roligt. De har snart fri, hendes familie vil slå dig ihjel hvis de opdager det. Og jeg vil gerne beholde mit crew i hel stand, uden nogle er døde, nogle der er såret!" brummede Sam, roligt og bestemt inde i hovede på mig. Jeg sukkede stille imens jeg kiggede ned mod Phellan og Jasmine og imens mine hår stille begyndte at falde ned af ryggen igen. Jeg havde altid elsket Sams beroligen stemme, selv i de sværeste tider. Så havde han altid et stort overblik over os alle, selv det svageste led. Der må jeg nok indrømme Seth var, selvom han var en flik fyr, passet han bare ikke til denne gruppe, han var en lillebror. Man bare ikke vil have skal skades. "Jacob, det var ikke sjovt." brummede Sam, selvom jeg tydelig kunne høre han prøvede at lade vær med at grine, beholde hans rolige stemme, hans bestemte stemme. "Hey, smut ud af mit hoved" brummede jeg igen, imens jeg kunne mærke hvorfor min krop begyndte at aftag, og jeg  stille og rolig ville blive Jacob, Jacob. Ikke ulven Jacob, nej mig selv igen. "Sådan  skal det lyde Jacob!"  sagde Sam stille igen, imens jeg kunne høre ham stille forsvinde mere og mere og jeg blev stille normal. Jeg forandrede mig hurtig igen, uden nogle kom tilstade. Men desvære havde jeg mistede mit T-shirt da jeg endelig var færdig. 

Jeg kiggede over mod Jasmine, imens jeg havde bar overkrop. Ikke at det gjorde noget, jeg havde altid elsket min overkrop, især fordi den havde den perfekte form, den lækreste solbrune hud. Jeg grinede kort, og en snært af hånen da jeg så hvordan Jasmine bare overbegloede min overkrop. Jeg ville nok gætte på hun kunne lide det hun så, selvom hun ikke var min type var det alligevel meget charmerne at hun kunne lide det hu så. "Jacob, lad nu vær med at blær dig" sukkede Seth stille imens han kiggede trist ned af sig selv, og sukkede endnu en gang. "Hey Seth, din mave skal nok komme til at se trænet ud. Men ikke ligeså læksi som min" grinede jeg kort, og hev han hovede hen mod mig og kørte rundt med hans hår så det hurtig blev ulet.   

Jeg traskede hurtig ud mod pladsen hvor min bil holdte, sammen med alles andre. Da jeg ser en sølvfarvede Volvo komme drøne ind af den ene indkørelse. Uh det kunne ikke tyde godt, det ville ende med en slåskamp. Men hvem er ikke frisk på at smardet en igle. Jeg sukkede stille imens jeg bevægede mig hen mod den imens jeg bare gik afslappet og kiggede stift ud mod ham.  Han smækkede hurtig med døren da han havbde stoppede den, og gik med faste skridt mod mig. "Hvis du noglesinde slår hende, eller nået i den stil. Slår jeg dig ihjel" skreg han arrigt imens han kiggede efter Jasmine. "Rolig igle, det var dit valg. Du kunne bare ha' sat hende i bleg menneskernes skole" smilede jeg håne imens jeg blev slynget lige på i luften lige da jeg havde sagt det. Jeg nåede hurtig at forvandle mig igen og faldt elegant ned på jorden og stod i angrebs mood.  Jeg kunne tydelig høre Jasmine råbe, men jeg lyttede ikke særlig meget efter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...