Atro.


0Likes
0Kommentarer
666Visninger

1. Artro.

Det var midt i sommerferien, vejert var dejlig og fryseren var fyldt med is, men jeg kedte mig stadig. Alle vennerne var på ferie så jeg havde ingen og snakke med. Jeg sad og spillede spil på computeren, da en reklame for Arto poppede op ude i siden. Jeg besluttede mig for at oprette en profil, jeg havde alligevel ikke andet og tage mig til. Under opretningen skulle jeg oplyse navn, tlf, by osv. Jeg skulle også sætte et billed ind af mig selv som jeg skulle have som profilbilled. Jeg valgte et af mig i bikini fra sidste år vi var i spaninen. Da jeg have oprettet profilen, sad jeg lidt derinde og kiggede og prøvede og forstå hvad folk overhovdet ville derinde. Nå men klokken var mange, så jeg smuttede i seng. Næste morgen da jeg stod på gik jeg ned for at spise morgenmad. Da jeg havde spist gik jeg op på mit værelse og loggede på Atro. Jeg havde allerede fået en venneanmodning! Det var fra en der hed Sofie Hansen.  Jeg kendte hende ikke, men bekærftede hende alligevel jeg ville bare så gerne have nogle og snakkede med. Jeg gik ind på hendes profil for se kigge nogle billeder, men hun havde ingen. Jeg syntes det var lidt underligt men tænkte egentlig ikke mere over det. Næste dag skulle mig, min lille bror og mor i Zoo. Jeg sad inde ved nogen får man kunne holde,da jeg mærkede min mobil i min lomme. Det var en sms fra et nummer jeg ikke kendte. I sms'en stod der " Der sidder du nok fint med dit lille lam hva.?" Jeg fik et kæmpe chok. Nærmest som om mit hjerte stoppede i nogle sekunder.  Jeg skyndte og smide lamemt fra mig, og løb hen til min mor. Hun spurgte om vi ikke vil hen og have en is. Det ville vi gerne. Jeg gik tæt op af min mor hele tiden. De stoppede for at se en elefant unge blive født, det gad jeg ikke så min mor sagde at  jeg bare kunne gå hen og købe vores is også komme tilbage med dem. Det gjorde jeg så. Da jeg var på vej tilbage mærkede jeg igen min mobil i lommen. Det var en sms igen fra det samme nummer som før. Der stod " Bare rolig det er mig Sofie."  Det gjorde mig endnu mere bange. Jeg løb så hurtigt tilbage at jeg faldt lige for føderne af min mor. Jeg rejste mig op og hviskede til hende at jeg gerne vil hjem. Næste morgen kom mor op med et brev. Der stod ingen afsender på det. Jeg sagde til hende at hun skulle gå ud. Jeg åbende brevet, der stod " Hej. Hvorfor svare du ikke på mine sms'er.? Ej okay, du har sikkert fundet ud af at jeg ikke er en pie på 13 år og jeg ikke hedder Sofie. Men hvad så bare fordi jeg er en mand og et par år ældre end dig betyder det da ikk at vi ikke kan have det sjovt sammen.." Jeg turde ikke læse mere. Jeg smed brevet i skraldespanden, og lagde mig på sengen. Jeg græd stille. Jeg kunne se brevet stikke på af skraldespanden. Jeg gik over og tog det op, rev det i tusinde stykker og smed det ud af vinudet. Jeg besluttede af det her aldrig skulle ske igen, og gik ind og slettede min profil på Atro.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...