Thanks

Hvordan føles det egentligt når man er blevet efterladt?....

2Likes
2Kommentarer
1025Visninger

1. Efterladt

Undskyld, men det har aldrig været dig..... Og med de ord hængende i luften i mellem os vendte du ryggen til og forsvandt rundt om hjørnet.

Din stemme havde lyddet sørgelig og ærlig, men jeg vidste bedre. Du beskrev dig dom en god skuespiller da jeg mødte dig, men nu ved jeg, hvor meget du, havde overvurderet dig selv. Dine øjne var ikke sørgmodig, men mere fortrydende og utålmodige. Det var en stor besværlighed for dig at komme og fortælle sandheden, men i det mindste havde du følt, at jeg var værdig nok til, at du kunne fortælle mig sandheden om hvilken egoistisk, naiv og dum pige jeg dog havde været, at falde for din fælde i første omgang. Du havde fortalt mig ligeud, at jeg bare var en klud og du brugte og smed væk. Du havde brugt mig, så du kunne vinde hendes hjerte. Kulden lagde sig om min krop og kuldegysningerne vendte ned ad ryggen på mig. Jeg brændte indeni, så de kolde snefug smeltede med det samme, de rørte mig. Alt i min krop føltes tung. Mit hjerte bankede afsted mens minderne væltede op.

Jeg var solgt allerede først gang, du kom hen til mit bord. Din fortryllende charme, dine store dybe øjne og dit blændende smil havde været uudholdlig og da du henvendte dig til mig første gang, var det utroligt. Aldrig havde jeg hørt nogen beundrer mig sådan, som du gjorde. Mine øjne, mine læber, Alt beskrev du. Ordene flød ud fra din mund. Du sagde det, som læste du op fra den mest romantiske digt i denne verden. Du var utrolig og jeg vidste sandheden. Allerede inden jeg så dine øjne, vidste jeg det.Du sagde de smukkeste ting, men ud af øjenkrogen, henvendte de sig til en anden. Dine øjne lyste i flammer af ren og skær kærlighed, men ikke til mig. Alligevel, men alligevel lod jeg min egoisme tage over. Jeg vidste at jeg var naiv og du vidste det. Der sad jeg og betragtede dig, mens du skridt for skridt tilfreds gik din vej. Han er sand havde jeg tænkt for mig selv, Han er sand. Og med de ord havde jeg overbevist mig selv.

Nu fortrød jeg inderligt mit valg. Igen huskede jeg i går. Den måde du havde taget hendes hånd foran alle sammen. Den måde du havde vendt ryggen til mig, nøjagtigt som du lige har gjort. Den måde dine øjne lyste op ved synet af hende. HUN var din øjesten, som du ikke lagde skjul på. Det var dine øjne og altid dine øjne, som fortalte sandheden. Du var en løgn. Du havde aldrig været sand. Du var et mareridt. Et mareridt jeg helst ville glemme.  Jeg følte min hals snørrer sig sammen, men jeg nægtede at græde for dig. En større flamme blusede op i mig. Du svigtede mig, men du var et mareridt. Et mareridt jeg er vågnet op fra. ”Tak” Hviskede jeg ud i den kolde luft. ”Tak. Fordi du har lært mig hvor naiv jeg var”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...