Et svigt på løbende ben

En dreng får pludeslig øjnene op for hvad svigt er, og bliver lidt klogere på livet. En snak med en mystisk fremmede, ender med at ændre en lille del af drengen.

2Likes
1Kommentarer
779Visninger
AA

1. Et svigt på løbende ben

Drengene kom løbende ned af den mørke vej. Det var fuldmåne. Paul og alle de andre drenge kom med fuld fart af den lille sti, der gik gennem parken. Paul kunne mærke at hans snørebånd var ved at gå op, men han kunne ikke standse og binde det, for så ville han tabe, og det nægtede han. Han lå allerede bagerst i kapløbet, så stoppe og binde ville bare gøre tabet værre.                                          Paul prustede, hostede, og gispede efter vejret. Han hørte en gren knække bag sig, og vendte hovedet. Han rettede blikket fremad med det samme igen. Pludselig kom der en mand løbende ud af mørket, han kom løbene lige i mod ham. Paul satte hælene i så grus og sten sprang ud til alle sidder. I håbet om at styre forbi manden, sprang Paul til siden, men landede lige på maven. Han gav et ordentligt støn fra sig. Mikkel og Simon løb bare videre. Paul kunne høre dem grine og råbe oppe foran. En følelse af forladthed, skuffelse, ligegyldighed.. og svigt kom langsomt snigende. Armen blødte, og Paul måtte bide smerten i sig. I det samme tænkte han, at hans ”venner” bare kunne vente sig til den dag, de skulle bruge hans hjælp. Så ville han vende dem ryggen, ville han! Paul fik samlet kræfter, og fik sat sig op på knæene. Han følte nogle store hænder lukke sig om hans skuldrer.                                                                                                                                                                                                            Paul blev løftet op og smidt over den nærmeste bænk. Da han satte sig op, var hans blik fastlimet til manden. - Tak for hjælpen. - Så lidt. Kom det fra manden - Hvem er du? Spurgte Paul. Og det var der manden og Pauls historie begyndte. Resten af den aften sad Paul, og lyttede med store ører og store øjne, der var ved at sprænges af medfølelse. Manden fortalte alt! Paul tænkte, at det nok var lang tid siden, at manden havde lettet hjertet.                                                                                                                                                                                      Han fortalte om, hvordan hans far var skredet, da han 3 år og om hans mors alkohol problem. Han var blevet smidt ud af huset som 14årig, da han forsøgte at skaffe sin mor hjælp på en afvænningsklinik.                                                                                                                                                                                                 Der var ingen tvivl om, at manden var blevet svigtet. Svigtet af folk som han havde elsket og stolet på.                                   Paul begyndte at få tårer i øjne. Han fik med det samme et billede af hans venner, der sad og grinede og pegede fingre, fordi han græd. Men Paul var ligeglad, selvom billedet gjorde lidt ondt.                                                                       De små svigt Paul følte i dagligdagen, var intet i forhold til mandens. Efter at have hørt mandens historie besluttede Paul, at han aldrig ville svigte nogen..lige meget hvad.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...