Når hjertet ikke følger med


2Likes
1Kommentarer
464Visninger
AA

1. Når kniven rammer.

Jeg kunne godt mærke, der var sket noget anderledes de sidste uger men jeg vidste ikke hvad. Mig og Nicole min bedste veninde, havde fået et helt andet syn på hinanden. Vi plejede at kende hinanden bedre end os selv, men meget var lavet om. Efter at mig og en af vores fælles venner var blevet kærester, var vores venskab gået så småt i vasken.

Han hed Simon, jeg havde været lun på ham længe, men nu havde jeg ham endelig.
Men Nicole synes det var en dårlig idé, at jeg var sammen med ham. Jeg havde spurgt hende en million gange om hun kunne lide ham eller hvad der var galt, jeg kunne ikke forstå det for vi havde altid været så gode venner med ham.

Mig og Simon havde det fantastisk sammen, vi havde lige haft 3 måneders dag selvom der var problemer tit, ville jeg ikke undværre ham.
Mig og Nicole havde ikke snakket sammen lige siden jeg kom op og diskutér med hende om mig og Simon var skabt for hinanden eller ej. Jeg havde det egentligt fint med det, alt gik bedst sådan.
Men pludselig fik jeg en opringning, helt uventet fra Nicole der græd, hun var helt ulykkelig hun undskyldte flere gange for den opførsel hun havde udvist mig.
Selvom jeg var sur, trøstede jeg hende og tilgav hende med det samme. Jeg havde aldrig været god til sådan noget med at gå og surmule i flere måneder.


Det hele blev som dengang. Mig, Nicole og Simon uden problemer, alt var godt.
Jeg skulle til Håndbold, Nicole og Simon blev hjemme hos Simon, jeg havde det så godt med at de var blevet så gode venner! Jeg var så glad, jeg smilte hele vejen til hallen, indtil jeg fandt ud at håndbold træningen var aflyst. Jeg tøffede stille hjem af, jeg fik en god idé. Jeg ville overraske Nicole og Simon med at komme med slik, så jeg smuttede lige forbi Superbrugsen og tog retning mod Simon' hus.
Jeg mødte Simons mor, hun var på vej ud af døren lige da jeg kom hun sagde jeg bare kunne gå ind og de var på værelset.
Jeg smilte og sagde tak. Jeg åbnede døren og råbte "SUPRISE".

I det øjeblik skete det, det jeg havde frygtet. De lå der under dynen, nøgne. Simon råbte efter mig "Det er ikke som du tror".
Jeg løb ud af hans hus, jeg græd og græd. Jeg fik flere og flere opringninger fra dem begge. Jeg følte det største hul i hjertet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, smerten blev værre og værre. Jeg kunne ikke gå hjem, i den her tilstand de to tætteste personer i mit liv havde gået bag min ryg og stukket en kniv igennem hjertet på mig.

Jeg kunne slet ikke forstille mig, hvordan det hele ville blive uden dem, vi havde været så tætte i så lang tid nu! Men denne gang ville jeg ikke kunne tilgive.
Alle de løgne og falske bekræftigelser på at de elskede mig og altid ville være her var uden at tage hjertet med.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...