Hold me in the rain - Justin Bieber

Justin Bieber er lige blevet 25, og er tilfreds med sit liv. Han har fundet sin store kærlighed i livet, nemlig den tre måneder ældre Lucinda. Hun er sød og fantastisk, hvis man hører Justins udtalelser til bladene. De er efter fire år med kendskab til hinanden, forlovet. Det gik hurtigt for sig, og brylluppet vil allerede stå på om to uger, men … selvfølgelig er der et men. Justin elsker selvfølgelig Lucinda højt, men da han pludselig støder ind i den 24 årige Thalia, går det hele galt. For hvad Justin ikke ved er, at han nogle år tilbage gjorde noget grusomt. Noget der gjorde Thalias liv betydeligt og besværligt, og det vil hun nu snakke med Justin om. Især, da det der skete nogle år tilbage, nu har fået nogle konsekvenser, som der skal handles med. Og så er der selvfølgelig lige det, at Justin ikke kan huske, hvornår han sidst så Thalia, men det kan hun.

43Likes
266Kommentarer
7019Visninger
AA

13. 12

”Det kan man godt sige” sagde Thalia stille, som om hun ikke ville erkende at det var hendes datter, da jeg ikke kunne se anden mulighed. Thalia pudsede sin næse og kiggede så igen på mig. Hendes øjne var en smule blanke, men årsagen vidste jeg ikke. Hun kiggede endnu en gang ned i gulvet, og uden jeg rigtigt overvejede tanken, tog jeg fat om hendes hånd. Det lignede næsten, at hun ville begynde at græde.

”Det er bare så svært, Justin. Alt det jeg har været igennem i alle de år, og så uden en far. Det har været så svært” beklagede hun sig, og trykkede blidt min hånd. Jeg smilede stille af hende. På den måde at hun viste mig en side af hende, jeg ikke kendte. Nu kendte jeg heller ikke hendes liv, kun for få sekunder siden havde jeg fået bevist, at hun havde en datter. En datter der var omkring de fem, kunne jeg gætte mig til. Men så havde Thalia jo haft hende i lang tid, og have fået hende i en virkelig ung alder. De måtte have været svært at klare.

”Det forstår jeg godt, men har du bare skulle klare det alene?” spurgte jeg hende, og kiggede hende ind i øjnene. Med tårefyldte øjne nikkede hun. Hun nikkede ivrigt og kunne næsten ikke stoppe bagefter, før hun igen begyndte at snakke.  

”Han har ikke været der, og ved det heller ikke” sagde hun stille, og kiggede ned i gulvet – endnu en gang. Utroligt, hvis faren ikke vidste, at han havde en søn. Det ville jeg selv ikke bryde mig om. ”Jeg har bare ikke set ham siden dengang, men nu ser jeg ham lidt, og det er virkelig svært” sagde hun stille og sukkede. Jeg nikkede. Det måtte være meget svært for hende at snakke lidt med faren, uden at fortælle faren hvem der egentlig var hendes datters far.

”Det er jeg virkelig ked af at høre, det hele. At du har taget dig af hende i så lang tid” sagde jeg og trykkede hendes hånd blidt, så hun vidste, at hun kunne stole på mig. Jeg manglede stadig at få forklaret hvor hun kendte mig fra, men det var et dumt sted at skifte emne nu. Hun havde nok brug for at snakke med mig om det her. Det kunne jeg forestille mig.  

”Hele vejen igennem har det været så svært. Okay nu har jeg brugt ordet svært meget, kan vi ikke skifte emne?” sagde hun stille og fik stillet et smil op på sine læber. Jeg nikkede, men sagde ikke noget efterfulgt, hun skulle vælge et emne, jeg ville ikke presse mig på. ”Men lad mig forklare, hvor jeg kender dig fra” tøvede hun, og talte så videre. ”Du var sammen med Ryan og Chaz som sagt, i hyggede jer på en bar. I drak lidt forskelligt, og du endte med at blive fuld” sagde hun stille, og ventede min reaktion. Fuld? Det var ikke sket for mig nogensinde, men det kunne forklare hvorfor jeg ikke kunne huske noget fra den gang. Måske havde hun ret? ”Du blev pludselig mærkeligt og kiggede mærkeligt og kikset på nogle af pigerne der også befandt sig i baren, inklusiv mig. Ryan og Chaz vidste ikke hvad du var i gang med, da du fik hevet en ud, men da de senere kom ud, gjorde de alt for at hjælpe den her pige. Da du havde lavet en stor fejltagelse.” Hun blev færdig med at snakke og kiggede på mig, som om jeg skulle forstå et eller andet.

”Men hvad har jeg så gjort? Og er det noget Ryan og Chaz har vidst lige siden?” spurgte jeg hende stille, og hun nikkede. Ryan og Chaz havde holdt noget skjult for mig. Noget jeg ikke vidste, hvad var, men det lød ikke særlig godt.

”Men hvad har jeg så gjort?” spurgte jeg og kiggede undrende på hende. Hun sank en klump og viste, at hun ikke havde lyst til at sige det.  

”Du voldtog en pige..”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...