Hold me in the rain - Justin Bieber

Justin Bieber er lige blevet 25, og er tilfreds med sit liv. Han har fundet sin store kærlighed i livet, nemlig den tre måneder ældre Lucinda. Hun er sød og fantastisk, hvis man hører Justins udtalelser til bladene. De er efter fire år med kendskab til hinanden, forlovet. Det gik hurtigt for sig, og brylluppet vil allerede stå på om to uger, men … selvfølgelig er der et men. Justin elsker selvfølgelig Lucinda højt, men da han pludselig støder ind i den 24 årige Thalia, går det hele galt. For hvad Justin ikke ved er, at han nogle år tilbage gjorde noget grusomt. Noget der gjorde Thalias liv betydeligt og besværligt, og det vil hun nu snakke med Justin om. Især, da det der skete nogle år tilbage, nu har fået nogle konsekvenser, som der skal handles med. Og så er der selvfølgelig lige det, at Justin ikke kan huske, hvornår han sidst så Thalia, men det kan hun.

43Likes
266Kommentarer
7026Visninger
AA

11. 10

”Du var med dine venner, Ryan og Chaz” sagde hun, og kiggede ned i gulvet igen.

”Hvordan ved du..” hun afbrød mig hurtigt.

”Justin lad mig fortælle færdigt tak! Min far henter mig, ” hun kiggede på sit ur, ”om to minutter, faktisk, jeg må hellere gå.” Hun kiggede undskyldende på mig, og rejste sig så. Ville hun allerede gå? Med den information hun havde givet mig med, at jeg var tyve, og var sammen med Ryan og Chaz, ville jeg høre resten.

”Vent, Thalia” råbte jeg, efter at have indset hun havde forladt lejligheden. Hurtigt løb jeg hen til døren, og låste den, da ingen skulle stjæle imens jeg var væk. Hun var ikke at se på gangen, så jeg gættede hurtigt på, at hun var på vej nedenunder, hvis hendes far skulle hente hende. Jeg løb hurtigt ned ad gangen, og nåede elevatoren. Den var i gang, sikkert med hende i, på vej ned. Der var ikke andet for, at tage trapperne. Hvis jeg løb hurtigt nok, kunne jeg nå det før hende. Rundt i svingene løb jeg, indtil jeg nåede lobbyen. Hurtigt var jeg ovre ved elevatorens døre, og ventede på den ville stoppe. Jeg havde nået det før hende. Dørene åbnede sig stille, men da jeg så den gamle Mr. Smith, sukkede jeg. Hun havde alligevel været hurtigere end mig.

”Goddag, Mr. Bieber, dejligt vejr i dag, synes du ikke?” sagde han, og smilede til mig. Jeg smilede oprigtigt til ham, og nikkede. Han var altid så flink mod folk, og jeg havde tit haft samtaler med ham.

”Det er rigtigt dejligt, men jeg må videre, jeg har lidt travlt” sagde jeg til ham, og smuttede så udenfor. Bilerne kørte på vejene og larmede. Jeg kiggede både til højre og venstre, men kunne ikke se Thalia noget sted. Hun var sikkert allerede væk, og jeg var kommet for sent. Det var typisk. Nu var hun vidste hvor jeg boede, kunne hun komme når hun ville, men jeg vidste ikke hvor hun boede. Det var nok heller ikke det nemmeste at finde ud af, da jeg kun kendte hendes fornavn. Pludselig hørte jeg en bil, og da jeg så en sort Fiat komme op af parkeringskælderen, var jeg ikke i tvivl. Det var Thalia.

Hendes brune hår var nemt og kende, og da hun kiggede på mig, så hun panikslagen ud. Hun sagde noget til sin far, men da han hurtigt derefter satte farten op, kunne jeg regne ud, at hun ikke ville have ham til at stoppe. Jeg droppede det, og gik indenfor, hvor Mr. Smith kun lige var ved at nå udgangen.

”Hav en god dag” smilede jeg til ham, og gik så ind i elevatoren, der ville køre mig op til min egen lejlighed. Normalt var jeg ikke for elevatorer, men var igennem årerne blevet bedre til det, og magtede heller ikke andet lige nu. Der var ingen andre der stod på, og jeg nåede op til min lejligheds gang. De to tvillingesøstre Amanda og Olivia på fem, løb forbi mig hånd i hånd. De var så søde som de altid kom gående i de samme kjoler hver dag. Jeg smilede for mig selv, mens jeg havde blikket på dem, og tog så i håndtaget og fik åbnet døren. En kold brise mødte mig, da døren til altanen stod åben. Udmattende lukkede jeg den, og dumpede derefter ned i sofaen, da jeg så den. Thalias mobil lå på sofabordet. I den fart hun var gået, havde hun glemt den. Nu var der en mulighed for at møde hende igen, og få det hele at vide. Jeg ville ikke spilde muligheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...