Limbo

Jonas er en dreng på tolv år som går i sjette klasse. Jonas spiller mere Counter-Srike end de fleste, men er faktisk ikke særligt god. Han har mange venner, men er faktisk ikke særligt glad. Han har tidligere gået til håndbold, men blev mobbet ud, og har derfra ikke særlig høj selvtillid. Men her da han er startet i sjette, er det hele blevet meget værre. Hans forældre er begyndt at skændes utrolig meget, og det bliver Jonas meget ked af. Jonas er den laveste i hans klasse, og det hjælper ikke lige frem på humøret, når klassens smart ass mobber ham på det groveste. Jonas vil ikke finde sig i det mere, og startet derfor hos den lokale Karate-klub.
Historien fortæller, hvad man gør hvis man bliver svigtet af familie og venner, og gerne vil blive set i en ellers håbløs verden. Det ender tit meget skidt..

28Likes
13Kommentarer
2649Visninger
AA

3. "Er det her man bliver Ninja?"

Jonas havde næsten ikke sovet i nat. Hans forældre havde skændtes hele aftenen, og det havde gjort Jonas meget ked af det. Han havde drømt nogle trælse drømme igen, ligesom den med marken. Jonas havde grædt , men var faktisk overhovedet ikke ked af lige nu. Han havde nemlig noget for i dag. Det var første gang i lange tider, Jonas havde haft en morgen, uden det var svært at stå op. Men sådan var det ikke i dag. I dag havde Jonas nemlig besluttet sig for, at han ville lære at forsvare sig selv. Et par hundrede meter væk lå byens karate-klub. Det var der, Jonas havde tænkt sig at lære at slå og sparke.

Jonas spiste sin havregryn hurtigt. Han løb ud i skuret, og greb sin cykel. Han kørte den stik modsatte vej, end hvad han plejede, for i dag skulle han ikke i skole. Han kørte ned mod midtbyen. Forbi bageren, "klubben" hvor alle mændene var hemmeligt om natten og forbi sin mors kontor. Da han havde cyklet omtrendt fem minutter, kunne han se de store bogstaver: "Himmelby Dojo". Det var her han skulle ind.

Dojoen var altid åben, uanset om der var træning eller ej. Jonas viste der var et morgenhold, for gamle mænd, men Karate var Karate, så det kunne vel være det samme. Da han var gået ind ad døren, kunne han høre høje kampråb. Det var lyden af tyve gamle mænd, der trænede kamp. Jonas stak hovedet ind i salen. Der var tyve top-trænede gamle mænd, som havde mellem hvidt og grønt bælte. Det var vist begynderholdet, men det passede jo egentlig meget godt. Jonas gik ind i salen. Han gik over mod træneren, som var en cirka fyrre årig mand, med skæg ligesom Hitler. Jonas tøvede et øjeblik, men spurgte så træneren:" Er det her man bliver ninja?" " Det komme an på, hvad du mener med ninja, men man kan ihvertfald lære at slås."svarede træneren. Må jeg være med?" Spurgte Jonas. "ja, det må du da godt, men de er altså liiidt ældre end dig.." Bare stil dig om bag en kø, og vent til det bliver din tur til at sparke..."

Det var Jonas' tur nu. Han stillede sig med siden til sparkepuden. "Bare tag din tid" sagde træneren. Jonas kune mærke han gerne ville sparke puden, men var bange for at gøre det forkert. Om bag fra lød en gammel stemme:" Det er altså også min første dag". Så var Jonas ikke den eneste nye. Det gav ham lidt mod. Jonas gjorde klar til spark. Han svingede benet på puden. Det sagde et højt klask. Den helt rigtige lyd. "Godt spark, du er da vist et natur-talent" sagde træneren med et smil til Jonas.

Jonas kunne mærke varmen stige op i sig. Det her var bestemt noget for ham...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...