Kanindrengen

Der er snestorm udenfor så de er nødt til at holde jul alene Hubert vinder altid mandlen når de spiser ris a´lamande men i år er det anderledes hans mor vinder er det tegn på der vil ske noget nyt?....

4Likes
15Kommentarer
2255Visninger
AA

1. kaninen

Der var engang en dreng som hed Hubert. Hubert ønskede sig et kæledyr mere end noget andet. Det var juleaften der var snestorm udenfor, så tante Gerda og onkel Per kunne ikke komme. Men det var Hubert nu glad for fordi han synes onkel Per var lidt skør fordi han altid spurgte om han havde nogle gode bukser på. Hubert kigge udenfor vinden hylede, som om der stod et helt kobbel ulve udenfor.

"Kommer du og hjælper med anden" spurgte hans mor inde fra køkkenet

"ja" svarede Hubert og gik ud til hende. Huberts far var forsvundet så han havde aldrig set ham, kun på billeder. Hubert ville vildt gerne vide noget om hans far men hvergang han spurgte blev hans mor tavs og gik eller talte udenom. Men en mor var bare ikke det samme som en far.

"Mor?" Spurgte Hubert prøvende

"hvad er der Hubert?"

"hvor er far? Jeg vil vide hvem jeg er!" Råbte Hubert nærmest

"han forsvandt jeg stod ved alteret og ventede..." Hun stoppede midt i det hele, da hun opdagede at hun havde sagt for meget.

"vi skal spise"

"okay" sagde Hubert mens han grublede over det hans mor havde sagt, han bestemte sig for at finde sin far.

De spiste anden og så var det tid til ris a´lamande, Hubert vandt altid. Hubert tog en stor potion han spiste det der var ingen mandel han tog en portion mere han spiste den han tog en mere portion men kunne ikke spise den. Da hans mor så han var færdig grinede hun og sagde 

"endelig jeg vandt jeg fik mandlen"

"hvad, hvornår?"

"i første skefuld men sagde det ikke det nytter jo ikke noget hvis vi ikke får spist alt ris a´lamande"

Hubert tog sin ske og skød en klat ris a´lamande mod sin mor, men hun dukkede sig lige i tide til at undgå den.

"Nå men den mandelgave jeg har købt er altså til dig så her" hun rakte Hubert en lille gave, Hubert pakkede den ivrigt op det var en lille bold

"tak" sagde Hubert lidt skuffet

"døm ikke en bog på omslaget" sagde min mor og rejste sig "kom" 

"man kan jo ligesom ikke åbne en bold som en bog" sagde Hubert men fuglte alligvel efter hende. Hun gik udenfor, der var koldt kunne hun ikke godt lige havde sagt han skulle tage en jakke på. vi kom ud til et lille bur det havde der ikke været der før, hvor kom det fra? Han kiggede godt efter og der inde i buret var der en sød hvid kanin.

"tak mor" sagde Hubert 

"han skal hedde Stampe"

"når hvor sødt"

"så bolden jeg fik er altså til Stampe?" spurgte Hubert

"ja" svarede Huberts mor

vi gik indenfor og i seng.

Næste dag gik Hubert ud til stampe for at lege med ham det sjovt, han kastede bolden og Stampe skubbede den hen til Hubert igen. Han var hans bedste ven, de andre i klassen synes han var mærkelig fordi, han spillede fløjte. Sammen skulle de finde hans far bestemte Hubert dig for. Pludselig bed Stampe Hubert, det blødte og han begyndte at blive svimmel.....

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...