White Panther

Caty har altid været en outsider, lige siden hun blev født. for krydsninger er ikke gode. Caty lever i en verden hvor mennesker og Animaer (mennesker med hale og ører fra et dyr) lever. Caty er kat, og katte ligger nederst i samfundet, men på grund af at hun er en krydsning mellem en panter og en sneløve er hun endnu længere nede. men på hendes 13 års fødselsdag møder hun Karano, prinsen af Lacensia. og Karano er venlig, men der ligger måske mere bag det end hun tror?

11Likes
18Kommentarer
2020Visninger
AA

2. Forelskelse?! Nej, nej, nej...

Jeg åndede tungt ud, da dynebetrækket blev lagt ovenpå den, i forvejen, tunge bunke jeg havde i armene. ”Så, det var det sidste” sagde Angela. Jeg fordelte vægten fra bunken lidt så det lå bedre, men ellers var der ikke slemt. Jeg havde prøvet det der var værre. Animaer var stærkere end normale mennesker. ”Tak for hjælpen Angela” sagde jeg taknemmeligt mens jeg gik ud af døren. ”Ingen årsag søde” svarede hun bare. Jeg gik gennem gangene i tjenernes del af slottet og endte hurtigt ud i nogle af de større gange. Det var en omvej, men det regnede udenfor og sengetøjet jeg havde i armene måtte ikke blive våde. Plus jeg hadede vand. Det var dog ikke nogen stor omvej da jeg kendte en del af smutvejene. Jeg havde arbejdet her i to år. Jeg kom til at gå og tænke på min tid her, mens jeg gik. Jeg havde været heldig at Karano havde taget mig ind. Jeg mærkede hvordan mine kinder blev varme da jeg tænkte på ham. Jeg rystede på hovedet, hvad var nu det? Jeg kunne da ikke falde for Karano! Han var jo prinsen! Jeg lukkede af for tankerne da jeg ankom til mit bestemmelsessted. Jeg stoppede op udenfor den store dør jeg havde stået udenfor så mange gange før. Jeg trådte hen til døren og bankede med besvær på. ”Hvem er det?” lød en stemme indefra. ”Det er bare mig” svarede jeg. Døren blev åbnet og jeg trådte ind. ”Deres majestæt” sagde jeg da jeg gik ind. Døren blev lukket. ”Jeg troede vi var blevet enige om, at du måtte kalde mig Karano når vi var alene” sagde Karano så med en munter stemme. Jeg smilede og sagde så ”jamen det er ikke passende for en tjener at kalde hendes herre ved navn, specielt ikke når den herre er prins” sagde jeg med et lille smil. Vi havde haft den her samtale hundredvis af gange. ”Og hvad så hvis det var en ordre?” sagde han så, pludselig helt alvorlig. Jeg kiggede overrasket op på ham. Jeg gik over mod hans seng mens jeg tænkte over hans spørgsmål. Til sidst svarede jeg ham bare ”hvis det var en ordre, ville jeg jo være nødt til at adlyde” men så kom der et smil på mine læber, ”men det er ikke sikkert at jeg ville adlyde” sagde jeg så drillende. Jeg gik i gang med at skifte hans sengetøj og lagen og lagde ikke mærke til at han var gået hen mod mig. Pludselig mærkede jeg en hånd på mit ene øre. Jeg trak hovedet til mig og vendte mig rødmende mod ham. ”Jeg vil ikke have at du piller ved mine ører” sagde jeg pinligt berørt. Jeg syntes det var pinligt, fordi at man normalt ikke rørte ved en Animas ører eller hale. ”Hvorfor ikke? De er så bløde” sagde han med et smil på læben. Han lød som et forurettet barn. Jeg smilte lidt over hans tonefald. ”Bare lad være med at gøre det igen” sagde jeg så, og vendte mig om og arbejdede videre. Da jeg var færdig, vendte jeg mig om med det beskidte sengetøj. ”Så er jeg færdig” bekendtgjorde jeg og begyndte at gå hen mod døren. Før jeg nåede derhen, mærkede jeg en hånd på mit hoved, lige mellem ørerne. ”Jeg er ikke et kæledyr!” sagde jeg vredt til ham, og skubbede hans hånd af og gik ud af døren. Da jeg lukkede døren i, stillede jeg mig op af den. Jeg var helt rød i hovedet, og mit hjerte ræsede derudaf. Nej, nej, nej! Stop det, ikke falde for ham, drop det! Jeg gemte mit ansigt i mine hænder. Det her var ikke godt, men han blev jo 18 i overmorgen, så hans far havde nok allerede fundet en brud til ham. Jeg mærkede et stik i mit bryst. Jeg sukkede, så tog jeg mig sammen, og skyndte mig tilbage til køkkenet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...