Den der gjorde ondt.


0Likes
0Kommentarer
490Visninger
AA

1. Stella stjernepige

Hun havde altid haft sin drømmefyr beskrevet detaljeret inde i hovedet. Han skulle være høj! Højere end hendes 173 cm. Han måtte meget, MEGET gerne spille et instrument, for det faldt hun virkelig for. Rødt hår havde også altid gjort hende blød i knæene, og så var det jo at hun så ham. Hun var kommet hen på en meget større skole end hun havde været vant til, dengang hun boede ude på landet. Mennekserne var også meget mere frie her. De gik i det tøj de havde lyst til (og nu havde hun selv, Stella, udviklet en mindre hippie inspireret stil) som hun dyrkede med krop og sjæl. 

Men når hun så på ham sprang hendes hjerte et slag over, og det skræmte hende at hun var villig til at gøre hvad som helst, og ændre hvad som helst på hende selv, for at han bare skulle kaste det mindste blik på hende. Hun havde aldrig været god til dét med at flirte, selvom hun faktisk var en ganske køn pige. Hun stammede og rødmede, og så snart der var én der viste den mindste interesse, var hun skræmt! Men så gik han der med sin guitar, han havde den flotteste varme røde farve, hans øjne blev så smukke når han smilede. Men så snart han kastede et blik på hende, vendte hun hovedet. Hvordan kunne det være?

Hun græd tåre og snot, hun stalkede ham på facebook. Hun vidste det aldrig ville kunne lade sig gøre at få noget med ham. For de var bare fra alt for forskellige familier. Hun var rig, hendes mor var model og hendes far var et eller andet vigtigt, han ikke rigtig kunne forklare. Hun vidste ikke meget om ham, men han var ikke just den type hendes forældre ville blive totalt begejstret over at se i hjemmet. Men hendes ben var slået væk under hende. Og det var så der denne her enormt kønne pige fra Slagelse flyttede ind i Stella's liv. Og åbenbart også ind i hans. Hun hørte alle historier fra pigen fra Slagelse, som hed noget så kønt som Alice. Selvfølgelig, kønt navn til kønne piger. Og imens hun sad og lyttede, og prøvede på at smile, som en god veninde ville gøre det, blev hun mere og mere såret, men hendes hæse stemme og hendes snottede næse bortforklarede hun. Men hvad Alice ikke anede var at hun græd hjerteskærende dag ud og dag ind. 

Men dage går jo ligesom uger og måneder, og de blev sommerferie. Drengen med det røde hår var glemt bag alle de ferieflirterier som Stella nu kunne få held med. Men hun gik kun efter den med smukke skæve smilende øjne, dem der havde varmt brunligt hår eller dem der spillede guitar på gaderne. 

Og nu ville jeg gerne fortælle at Stella rejste hjem og erklærede sin store kærlighed til ham med det røde hår. Men i virkeligheden er lykken langt væk fra virkeligheden, og virkeligheden er langt væk fra kærligheden.

Og som den kloge pige Stella var, vidste hun godt alt dette. Og det var derfor hun tog sit liv, og nu er oppe på himlen som en blinkende stjerne der er bange for at falde ned, og miste alt hvad hun nu har deroppe. For hun kan altid se ham deroppefra. Han svanser godt nok altid rundt sammen med Alice, men hun kan ikke nænne aldrig at se de smukke skæve øjne igen, og de røde lokker. Og alt det jeg siger med at hun er blevet en stjerne, er jo også noget pjat. Det ville bare virke godt med det smukke stjerne-navn hun havde. 

Næh nej, hvad der virkelig, VIRKELIG, skete var at flyet hjem til Danmark styrtede ned, og det var første gang Stella følte den utrolige tanke, at det var det første gode der var sket siden hun så den rødhårede fyr.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...