" Hva så luder?"

17-årige Anna er lige flyttet til byen. Det er tredje gang, hun flytter skole. I kampen, om at få nye venner, og passe ind, sker der ting som alrig skulle have fundet sted. Og hvem ved hvad det kan føre til?

24Likes
4Kommentarer
2667Visninger
AA

1. Forventningens længsler.

Allerede på vej ned af den gamle, brune gang, kan jeg mærke blikkene der klistrer sig fast i min nakke, og de bliver siddende indtil jeg når enden af gangen, og drejer rundt om hjørnet. "Hvem er hun?". "Er hun ny?". "Hvor kommer hun fra?". "Skal hun gå her?". De snakker allerede om mig. Men det er noget jeg efterhånden har vænnet mig til, da det jo er den tredje skole jeg starter på. Hver gang jeg havde vænnet mig til den nye skole, er vi flyttet igen. Men det passer mig egentlig også meget fint, For jeg har aldrig haft en sand ven, en ven der ikke tog mig for givet, en der ikke svigtede mig, og en jeg kan stole på. Jeg er altid blevet hadet af alle piger omkring mig. For jeg er hende fyrene vender sig efter. Men denne her gang skal det være anderledes. Jeg vil ikke være hende folk tager for givet. Det skal være anderledes, og det ved jeg at det vil blive. Jeg finder mit klasselokale. Idét jeg træder ind af døren, møder lugten af sved og gammel madpakke mig. Jeg tager hurtigt hånden op for munden. Jeg får mit spyt galt i halsen, i forsøget på ikke at indånde den rædelsfulde lugt. Det fører til et kraftigt hosteandfald. Det var ikke sådan jeg havde forrestillet min entré. Men sådan blev den altså. "Er du okay?", spørger en ung kvinde. Midt i 20'erne vil jeg skyde på. "Ja, jeg har det helt fint. Jeg fik bare noget galt i halsen", svarer jeg hurtigt. "Okay, Velkommen til din nye klasse. Du kan tage plads nede i bagerste række", siger hun. "Tak", siger jeg og finder min plads. Min plads er ved siden af en høj, brunhåret fyr. Han ser faktisk ret godt ud, Han smiler til mig, og jeg sætter mig ned. Timen snegler sig afsted, og jeg kan ikke koncentrerre mig. Jeg kigger på mit ur, igen og igen. Slutter timen ikke snart? Endelig ringer klokken ud. Jeg tager min taske på ryggen, og skynder mig ud af klasselokalet, idét, en griber fast i min skulder. "Hvad har du så travlt med?". Jeg vender mig om og ser ham den brunhårede fyr, stå med hånden på min skulder. "Jeg har ikke travlt", siger jeg. "Jeg skal bare hjem". Han fjerner hånden fra min skulder. "Hvor bor du?", spørger han. "Nede ved rådhuset", siger jeg. Han tager sin ipod op af lommen, og tjekker et eller andet, jeg ikke når at se, inden han har stoppet den tilbage i lommen, "Jeg bor også i det kvarter. Vi kunne følges?". Han virker rigtig sød, så jeg siger ja. "Og i øvrigt hedder jeg Simon", indskyder han. Hele vejen hjem snakker vi om alt mellem himmel og jord. Vi griner så meget at vi får ondt i maven. Da vi nå hans hus, spørger han om jeg vil med ind. Nej, tak. Jeg skal hjælpe min mor med at pakke ud".  "Jamen, så ses vi i morgen", siger han.  Jeg går selvsikkert hjem. Første dag er gået over alt forventning. Langt over!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...