At flyve som en ørn.

Det handler om at give slip og lade gå.

2Likes
2Kommentarer
884Visninger

1. Farvel

At flyve som en ørn. Af Kasper Jørgensen

Der fløj den, den majestætiske kongeørn.

Mit navn er Magnus. Nu skal jeg nok fortælle jer hele historien. Det hele startede for et par dage siden. ''Magnus du skal i skole'' råbte min mor. Jeg tog min taske, sagde farvel til min mor, og gik af sted mod skolebussen.

På vej hen til bussen mødte jeg min bedste ven, Søren. Søren og jeg havde været venner siden børnehaven. Jeg vidste at det ikke ville blive nogen specielt god dag, fordi at Mikkel, skolens bølle, ventede deroppe. Han havde næsten mobbet mig et år nu. Mikkel kom i skole et år for sent, så han var ældre end os, men Søren forsvarede mig altid.

Der skete bare noget anderledes den dag. Da Mikkel kom hen til mig, trak Søren sig bare tilbage, som om han ikke ville kendes ved mig. Jeg havde store smerter, ikke kun fordi at Mikkel bankede mig, men fordi at Søren ikke hjalp mig. Jeg følte mig svigtet. Da jeg kom hjem, holdt jeg mig bare for mig selv. Det var nok lidt at overreagere, men jeg stolede på Søren. Jeg troede, at vi holdt sammen og hjalp hinanden.

Næste dag i skolen holdt Søren sig bare for sig selv. Jeg havde ikke rigtig lyst til at snakke med Søren, så jeg ignorerede ham uden at spørge, om der var noget galt. I klassen sagde vores lærer, at Sørens mor var alvorligt syg, og hun nok ikke ville klare den. Hun sagde også, at Søren og hans far flyttede langt væk til et fremmed land. Lige der gik det op for mig, at det ikke var Søren, der havde svigtet mig, men mig der havde svigtet Søren.

4 dage senere døde Sørens mor, og dagen efter tog de af sted. Jeg var med i lufthavnen for at sige farvel til Søren og undskylde, for at jeg havde været en dårlig ven. Da flyet fløj væk, lignede det mest af alt en stor ørn, en stor majestætisk kongeørn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...