Længere, længere, STOP!

Den her novelle handler om en pige, på 15 år som hedder Emma.. I et år har hun skrevet med en fyr som hun ikke helt ved alderen på, han hedder Jeppe, og det skal snart mødes, men det begynder at virke underligt i sideste øjebik.

2Likes
25Kommentarer
1847Visninger
AA

5. Ja eller nej?

Jeppe kiggede på mig, som jeg havde hans fremtid i håndene, som jeg på en måde også havde. Ja eller nej? Der var ikke tid til, at tænke. Hvad sagde mit hovede, hvad sagde mit hjerte? ''Emma?'' Ja det er mig. Emma og jeg står midt i ingen tid, aner ikke om jeg skal gå frem eller tilbage? Tag min hånd ud eller holde den for mig selv. ''Vil du gifte dig med mig?'' De ord fløj rundt i mit hovede. Der blev stille, alt for stille. Kunne næsten ikke få luft! ''Ja Jeppe, selvfølgelig vil jeg det!'' Svarede jeg. Seriøst, så måtte jeg føler på mit hjerte og det havde jeg, så gjort! Mit hovede sagde: ''Nej nej'', men mit hjerte sagde: ''Ja!'' Han rastede sig op og krammede mig. Det var underligt det her.. Jeg skulle giftes med en mand, som var 20 år ældre end mig selv, og på en måde havde lige mødt ham, men det var måske bedst sådan her. Vi sad samme inde på mit værelse hele aften og snakkede om vores fremtid, jeg skulle gå ud af skolen for at blive mor, og vi skulle flytte til Island og leve sammen der for altid! Det lød meget dejligt, og som et drømmeliv til, at starte med, men efterhånden som vi snakkede videre om det, blev det ikke som det liv jeg vil have! Til sidst sad Jeppe bare og snakkede, mens jeg ikke engang lyttede til ham. Jeg måtte gøre noget! Han skulle væk. ''Emma? Du siger ikke rigtig noget mere, er du okay?'' Spurgte han glad, mens han smilede, og håbede på at jeg smilede tilbage. ''Jeppe jeg ved ikke om jeg er klar til et rigtig forhold.. Ved heller ikke om du er, du kom ikke engang med en ring, det var som om du bare hurtig havde fundet på det'' Svarede jeg. Jeg måtte mande mig op. ''Det betyder ikke noget!'' Sagde han. ''Hvad betyder så noget?'' Sagde jeg hårdt! ''Ja eller nej. Vil du det her?'' Spurgte han. ''Nej'' Der blev stille igen. Vi sad bare og kiggede på hinanden. ''Så har jeg ikke andet valg'' Sagde han og kastede sig over mig, og begyndte at slå mig hårdt i hovedet, så det stod ud med bloldrødt blod. Jeg prøvede at forsvare mig selv, men der hjalp ikke. Jeg kunne mærke, nej jeg kunne næsten ikke se til sidst. Det var som om jeg fløg rundt mellem liv eller død! Kunne høre min mors og fars stille.. ''Emma få ham ud!'' Og Laura. ''Emma hvad sagde jeg?'' Jeg kunne intet gøre ind, at vente og håbe på det bedste. Jeppe blev ved med at slå til mig og kunne næsten ikke klare mere..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...