Længere, længere, STOP!

Den her novelle handler om en pige, på 15 år som hedder Emma.. I et år har hun skrevet med en fyr som hun ikke helt ved alderen på, han hedder Jeppe, og det skal snart mødes, men det begynder at virke underligt i sideste øjebik.

2Likes
25Kommentarer
1737Visninger
AA

1. Jeppe og Emma.

Jeg loggede på facebook, med det samme jeg kom hjem fra mit arbjede i kiwi, havde stadig min grønne trøjde på. Jeppe er på! Jeg skrev hurtig til ham: ''Hej Jeppe, kommer du stadig i morgen?'' Ventede på svar, og i længe! Kunne næsten ikke få luft! Min øjne var kun på min pc. Han skrev... Jeg ventede, det var som flere timer! ''Ja da, har ventede længe på det her'' Svarede han. Der kom et kæmpe smil på min mund. ''Dejligt Jeppe'' skrev jeg tilbage. Underligt han loggede bare af, det gjorte han normalt ikke. Tog min gamle nokia mobil frem, og ringede ham op. Han tog den hurtig. ''Hej Emma?'' Sagde han underligt. ''Er du okay siden du bare logger af på den måde?'' Spurgte jeg. Jeg lød måske lidt som en mor lige der. ''Hmm.. Ja'' svarede han og sagde hurtig farvel. Der var ikke noget at komme efter, han vil ikke snakke med mig. Jeg kunne ikke andet end at lade ham være. Vores forhold har været der i et år, vi var på en måde kærester, men har kun set billeder af ham. Noget andet som jeg længe har tænkt over er.. Hans alder kender den ikke 100% Han havde ansøgt mig, og havde aldrig svaret på mit spørgersmål, hvor gammel er du? Først var han 25 år gammel, efter nogen uger var han 23 år, og nu siger han at han er 15 år som mig selv. Jeg ved ikke om jeg tror på ham, nu hvor jeg tænker over det, så er det lidt underligt! Jeppe var min bedste ven, også selvom at jeg ikke havde set ham i virkeligheden. ''Emma er du hjemme igen?'' Sprugte min far mig, kiggede over på om, mens jeg hurtig loggede min pc ned. ''Ja'' svarede jeg hurtig. Min far var 67 år, han havde fået mig i en gammel alder. Han var langsom og kunne ikke se særlig godt, han havde været meget hård ved sig selv i tidensløb. Han arbejde endnu, han egende sin egen butik imidten af København, der fik han gode penge fra, men han havde også sin egen fiskerbåd, en da de bedste sælgende i hele verden! Han slogte meget til Tyskland og Rusland. Han kommer tit hjem med en masse tøj til mig, næsten hver uge har jeg fået nye tøj, har næsten aldrig det samme tøj på i skole. Skolen.. Det er ikke det bedste sted på jorden. Jeg er ikke lige den med flest venner, har dog nogen, men det er ikke mange. Jeg kan også bedst lide at læse for mig selv og læse en god bog. Min bedste ven Thomas, og jeg sidder tit sammen og snakker om bøger, og det er også næsten kun det vi har til fælles. Jeg har fortalt ham om Jeppe, men han synes ikke det lyder som en særlig god ide, det med at møde ham osv.

Min far og jeg skulle ud og spise sammen, og tog noget fint tøj på og satte mit hår hurtig ikke noget speciel. Vi blev hentede af en lille sort bus, som min far altid køre min. ''Hej Emma'' sagde Larua, som kørte bussen. Hun var en af de køneste pige jeg havde set. Hendes lyse lang hår, sad altid super godt! Jeppe ville sikkert gerne være sammen med hende, særlig med hendes øjne som var helt blå og lysende når solen kommer på dem. Jeg nikken tilbage til hende, og satte mig ved siden af min far. Vi sagde om snakkede sammen mig og Laura, hun var god til snakke med, hun videste godt det med Jeppe, men jeg vil ikke snakke om ham foran min far, da han ikke videste noget om ham. Vi kom hen til gågaden, hvor der var mange valgmuligheder for et sted, at spise. Kunne se mange fra min skole, som gik rundt med deres venner, og lille som mig, som gik med min gammel far. Vi fandt et godt sted, og fik et bord. Fik noget godt mad og videre. Vi gik rundt på gågaden og købte ting og sager til mig og hjemmet. ''Bib bib'' sagde det var min mobil, det var Jeppe. ''Hej Emma, jeg kommer i morgen, og har fundet et tog som går kl. 14:00, og er i København 14:30'' Jeg gemmte min mobil lidt væk, fra min far så han ikke så noget. ''Okay super'' svarede jeg hurtig tilbage. Var da glad for at han kom, men lidt bange, for at møde ham, skulle jeg bare glemme det, og slettede hans nummer og facebook. Kunne jeg være det bekundt? Nej der var ingen vej tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...