The Love of a Reborn Heart

Mennesker var kolde, onde og modbydelige, når de først fandt ud af hvad de var i stand til. Derfor hadede Millian dem. Hun har altid gjort modstand, når hun blev tvunget til at passe på dem. Altid. Men hvad sker der, når Overhovedet får nok? Kun en ting! Millian bliver tvunget til at passe på drengen med den reneste sjæl. Men kan man virkelig blande et koldt hjerte sammen med et varmt et?

50Likes
436Kommentarer
7771Visninger
AA

5. Mødet med Lee Taemin

Mr. G havde ret. Denne dreng smilede konstant… Det var ikke engang løgn. Selv i søvne, var der et lille smil på hans kønne ansigt. Jeg sad i den anden side af hans værelse. Han vidste ikke engang, at jeg så på, mens han sov. Men jeg skulle jo trods alt beskytte ham. Hver gang jeg så på Taemin, blev jeg bare mindet om ham… Jeg skyndte mig hurtigt at tænke på noget andet og fokuserede på Taemin, den sovende engel.

Af en eller anden grund blev jeg draget af ham. Det var helt utroligt. Jeg gik bare hen til ham, helt tæt på. Jeg smilede svagt. Måske var det ikke så slemt… Indtil han begyndte at bevæge sig. Dynen faldt på gulvet og han begyndte at klæde sig af… Hvem fanden gjorde det i søvne?! Jeg havde aldrig set noget lignende og det hjalp heller ikke at jeg fik hans T-shirt i hovedet. Han sov bare videre. Tog han sit tøj af i søvne? Underlig dreng. Meget underlig dreng.

Jeg måtte undertrykke et meget svagt grin, men der kom stadig en lyd ud. Drengen så ud til, at han kunne vågne hvert øjeblik. Jeg gemte mig bag natbordet, og han slog sine øjne op.

”Jeg synes ellers at jeg hørte nogen grine,” gabte han og lagde sig til at sove igen. Jeg tog bare en dyb indånding og smilede. Skulle jeg sove op på taget eller i et træ?

 

Taemin P.O.V.

Af en eller anden grund følte jeg mig overvåget. Jeg kunne ikke helt forklare det, men det var som om nogen stalkede mig. Det var ikke rart. Da jeg vågnede, havde jeg denne underlige fornemmelse af at nogen havde været i mit værelse. Da jeg spiste min morgenmad, havde jeg det som om, nogen havde puttet noget i den… Eller rørt ved den.

”Er min baby okay?” spurgte Key mig med en moderlig stemme. Jeg nikkede bare kort og smilede. Et smil kunne altid overbevise Key. Jeg fortsatte bare med at spise og gjorde mig klar til dagens program.

 

Mill P.O.V

De stirrede alle sammen på mig, og jeg havde bare mit alvorlige blik rettet mod manden, som havde prøvet på at slå ham.  Mr. G var dukket op og rystede på hovedet.

”Mill-”

”Jeg ville stoppe der, hvis jeg var dig,” sagde jeg og så på ham. Jeg hadede når folk brugte mit fulde navn. De stirrede bare på mig, og drengen, som havde ramt væggen for et øjeblik siden, ømmede sig, og fik hjælp af drengen som råbte og skreg. Det gjorde ondt i ørerne. Jeg kunne ikke klare det.

”HOLD SÅ KÆFT,” skreg jeg og hvæsede af ham. Mr. G rystede på hovedet igen.

”Sunny. Det der var ikke nødvendig beskyttelse. Der er forskel på vold og så en ”vennesag”,” sagde han og så stirrede bare på ham.

”Han ville have fået et blåt mærke,” sagde jeg og trak på skulderne. Det hele var Jonghyun’s skyld. Hvis han bare havde ladet Taemin være.    

 

De grinede alle sammen. Jeg var lige stået op, så jeg var irriteret, men jeg havde ikke fulgt med. Drengen med navnet Jonghyun stod ved siden af Taemin. Han havde vist sagt noget, som gjorde Jonghyun småsur, men bare for sjov. Og så rettede han en knytnæve mod Taemin. Jeg hoppede ned fra mit skjulested, tog fat i hans anden arm og slyngede ham ind mod væggen. Fra nu af kunne INGEN skade Lee Taemin.”  ”Det kaldes en lammer… Eller noget i den stil,” svarede Mr. G og så på Jonghyun. Jeg rullede bare med øjnene. Jeg havde trods alt udført min pligt. Mr. G gik hen til Jonghyun og smilede.

 

”Det må du meget undskylde. Sunny har det med at overdrive. Men hun er nu ret sød, det er hun. Hun plejer generelt ikke at slynge folk ind i vægge… Eller…”

”Ikke i vægge, bare på mure, biler og andre genstande som er hårdt at blive slynget mod,” sagde jeg sarkastisk og rullede med øjnene. Jeg kørte en hånd gennem det brune hår. Nu var det helt glattet ud, med meget få krøller.

Mr. G lagde sin pegefinger mod Jonghyuns pande og straks fik han det bedre. De andre så alle sammen skiftevis fra Mr. G til mig.

”Det var hans egen skyld!” skreg jeg og pegede truende på Jonghyun, som gav mig et dræberblik. Mr. G sukkede opgivende.

”Undskyld hendes opførsel. Hun er altid muggen når hun skal til at lave noget. Men altså… Jeg håber at du kommer godt ud af det, med din nye skytsengel,” sagde Mr. G og vendte sig mod Taemin som stod og blinkede.

”S-Skytsengel?” spurgte han og jeg sukkede irriteret.

”Jep. Jeg skal beskytte dig mod aaaaalt det kunne finde på at være ondt mod dig i denne verden,” hvæste jeg og lagde mig ned på sofaen.

”Hey! Fjerne fødderne fra sofaen!” skreg Key, og jeg efterlod en plet med min sko… Med vilje. Han blev vist lidt píssed. Mr. G klappede Taemin på skulderen.

”Dig og Sunny skal nok blive gode venner. Hun reddede dig jo lige-”

”Fra et blåt mærke,” sagde jeg og lukkede øjnene. Så faldt jeg i søvn på deres sofa. Den sure dreng gik tættere på. men jeg hostede.

”Hvis jeg var dig ville jeg ikke komme tættere på. Ellers glæder jeg mig til at se, hvor godt alt dit tøj ser ud, når det er revet fuldstændig i stykker,” sagde jeg og fortsatte med at hvile mig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...