The Love of a Reborn Heart

Mennesker var kolde, onde og modbydelige, når de først fandt ud af hvad de var i stand til. Derfor hadede Millian dem. Hun har altid gjort modstand, når hun blev tvunget til at passe på dem. Altid. Men hvad sker der, når Overhovedet får nok? Kun en ting! Millian bliver tvunget til at passe på drengen med den reneste sjæl. Men kan man virkelig blande et koldt hjerte sammen med et varmt et?

50Likes
436Kommentarer
7746Visninger
AA

18. Kærlighed

 

Taemin P.O.V

Dagen i skolen var faktisk til at overleve. De andre lod mig være. Jeg vidste ikke hvorfor, men det havde sikkert noget med Mill at gøre. Jeg kunne ikke andet end at smile. Pigerne begyndte at gå over til mig. Hvorfor? Jeg forstod det ikke.

”Kan du skaffe os Keys nummer?” spurgte en af dem. Jeg så bare koldt på hende.

”Han har nok ikke brug for en som dig,” svarede jeg koldt og begyndte at gå. Da jeg trådte ud af klassen, så jeg Mill vente på mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og hun smilede igen. Jeg tog bare fat i hendes hånd. Det var rart at være forelsket i nogen, som elskede en. Hun var smuk. I mine øjne var hun smuk og ikke noget monster.

”Er der egentlig nogle strande i nærheden?” spurgte hun mig om. Denne gang vendte hun sit smukke ansigt mod mig. Hendes smukke øjne tog helt pusten fra mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg kunne ikke stoppe med at smile, når jeg først så hende.

”Der er et par stykker… Men de er lidt langt væk…” svarede jeg bare. Hun nikkede og fortsatte med at se ligeud. Hvad tænkte hun mon på? Det var ikke til at vide. Jeg ville gerne vide, hvordan hun endte som hun gjorde, men jeg var bange for at ødelægge noget ved at spørge.

”Har du lyst til at tage på stranden nu?” spurgte jeg hende. Da hun så på mig, lyste hendes øjne op. Jeg havde aldrig set dem lyse så meget.

”Hvis du ikke har noget imod det…”

Jeg tog godt fat i hendes hånd og begyndte at løbe i et ikke så hurtigt tempo, men stadig noget man ville kalde løb.

 

Mill P.O.V.

Udsigten var fantastisk. Det var en virkelig flot strand. Vi var tæt på nogle klipper. Vandet brusede en lille smule, hvilket var tegn på, at der ikke var så mange bølger. Jeg tog mine sko af og smilede stort. Jeg lod vandet ramme mine føder og mærkede kulden fra vandet. Det behagede mig, men sendte mig også kuldegysninger.

”Minnie. Vil du ikke med ud?” spurgte jeg ham. Han så på mig med store øjne, men inden han nåede at sige noget, sprang jeg ud i vandet. Jeg elskede det. Dog var det koldt, men alligevel ikke. Vandet var jo blevet opvarmet af solen. Jeg elskede at svømme. Jeg følte mig fri. Jeg havde aldrig tænkt på at svømme, før jeg blev forvandlet, men det var vel bare en del af tigerens livsstil. De elskede vandet og nu elskede jeg det også.

Taemin grinede. Jeg rødmede meget svagt og sank bare under vandet. Ærgerligt at han ikke ville med ud. Pludselig mærkede jeg to arme kramme mig bagfra. Jeg blev forskrækket, selvom jeg vidste, at det bare var Taemin.

”D-Det er lidt koldt,” sagde han med et grin. Jeg smilede og fandt ud af hans greb. Så begyndte jeg at plaske rundt i vandet og sprøjtede det over på ham. Han grinede og gjorde det samme. Det var skønt at grine igen. Det var lang tid siden, at jeg sidst havde gjort det. Jeg kastede mig bare i armene på Taemin. Det var skønt og han var dejlig varm. Hans hjerte bankede og det samme gjorde mit. Jeg lagde mig bare ned i sandet, i hans arme. Hans smukke øjne. Vi stirrede ind i hinandens øjne i lang tid, men det føltes som få sekunder. Mine kinder blussede svagt. Hans næsetip rørte min. Det hele var perfekt. Eller indtil der kom ord ud af hans mund.

”Mil-Mil… Hvorfor… Er du en skytsengel?” spurgte han og kærtegnede min kind. Jeg kom i tanke om ham igen. Mit hjerte gjorde ondt, men Taemins varmede fjernede smerten.

”Jeg… Min mor døde… To dage efter det skulle jeg på børnehjem men… Det tillod skæbnen ikke,” hviskede jeg, stadig med lukkede øjne. Jeg kunne mærke hans pande mod min. Hans hånd nussede ikke længere min kind, men var nu rundt om mit liv.

”Du behøver ikke-”

”Jeg blev kørt ned. Jeg døde to dage efter min fødselsdag. Men jeg havde ikke nogen kær i den verden, så det gør mig ikke så meget,” hviskede jeg og åbnede mine øjne halvt. Taemin så på mig.

”Det… Lyder forfærdeligt… ” hviskede han og så mig direkte ind i øjnene. ”Men jeg er nu ret glad. Hvis de ikke havde brug for dig… Så skal du vide, at jeg har brug for dig,” hviskede han. Jeg rødmede svagt. Den måde han sagde det på. Hans silkebløde læber var milde, men så blev de lidenskabelige. Jeg lagde mig oven på ham og lod vandet snitte mine fødder. Taemin var vildt smuk. Både udenpå og indeni.

 

Solen var på vej ned og kastede de mest fantastiske farver rundt i denne verden. Et par sad og kyssede lidenskabeligt og delte deres aldrig-endende kærlighed. Der var ingen ord at høre, men synet var nok til at overbevise enhver. En person betragtede parret, der delte deres kærlighed. Han ville lade den vokse, vokse sig stærk. Han ville lade hende blive fyldt med de kærlige følelser og så ville han knuse hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...