Stærke sager

Det er ikke altid let at være teenager. 16 år er alderen for eksperimenter og forandringer.

-En novelle jeg skrev i dansk.

0Likes
3Kommentarer
905Visninger

1. Stærke sager

 

Jeg er svag. Det har jeg altid været. Jeg bukker under under pres, og det har jeg altid gjort. Jeg kan mærke øjnene bore sig ind i ryggen på mig. Alle har deres opmærksomhed på mig. ”Bund” snerrer Camilla mens hun kigger ondt på mig. ”Hørte du det ikke kælling, bund. Eller er du en svagdrikker?” Jeg kigger rundt. Hvad fanden er det, jeg har rodet mig ud i? Engang var jeg den, som sad og lavede lektier en lørdag aften som denne. Jeg var den, som hjalp andre med deres lektier. Jeg var den som troede, at de kunne lide mig. Jeg var den, som bare blev udnyttet.

 

Men hvad gør man ikke for at blive en, som alle kan lide? Da de for første gang tilbød mig en cigaret, var alt jeg kunne mærke væmmelse, men samtidig en strøm af glæde. De gav mig en hånd. En hånd der ville hjælpe mig til at blive en helt normal teenager. Hænder der tilhørte personer, som var klar til at glemme min fortid og hjælpe mig med fremtiden. Jeg satte cigaretten til munden og tog et dybt sug. Det næste var, at jeg hostede, og de bankede mig på ryggen. Det var der jeg så det; det kunne være nu, at alt ville slutte. Alle drillerierne og al udnyttelsen. Jeg havde ret. Men det var samtidig begyndelsen på noget nyt. Noget nyt, som generede mig endnu mere end drillerierne. Det ikke at kunne blive perfekt. Da jeg tog imod pigernes hjælpende hænder, sagde jeg også farvel til den jeg var. Den person jeg havde stået ved og troet på i så lang tid.

 

 

Det er Camillas 16 års fødselsdag, og nu må vi drikke. Ikke fordi vi ikke gjorde det før, men nu behøver vi ikke at skjule vores sprut under vores undertøj i kommoderne. Nu er vi alle 16, og det skal selvfølgelig fejres med en ordenlig omgang tømmermænd i morgen.

Det er efterhånden en selvfølge, det at drikke altså. Der skal altid en Mokai, breezer eller øl til at fuldende det hele. Lige meget om det er en tur i tivoli, sleepover med veninderne eller Roskilde festival. Det er ikke et spørgsmål om at drikke eller ej; det er et spørgsmål om hvor meget. Selvfølgelig er det ikke ligeså meget når man er på strøget, som når man er på Roskilde, men drikkes, det skal der altid.

Slam. Camilla giver mig en lussing.

”Hør efter, kælling. Drik den eller så skal jeg…” Vrisser hun. Hun smider flasken over til mig. Jeg griber. Jeg knuger den ind til mig. Jeg har mest af alt lyst til at smadre den ned i asfalten. Jeg kigger ned. Jeg har ikke sko på. Jeg ved ikke hvorfor.

 

Camilla mener det ikke ondt, hun vil bare gerne vise, at hun kan styre andre. At det er hende der har ret og at ingen skal bestemme over hende. Det vil alle da gerne opleve. Det er bare ikke alle, som kan gøre det. Dermed beskylder jeg ikke Camilla for noget, jeg forstår hende godt. Og jeg forstår også godt, at jeg må gøre det. For hendes skyld altså. Hun hjalp mig trods alt.

Jeg kigger rundt. Folk hujer og klapper. Jeg kigger Camilla i øjnene, sender hende et lille smil og jeg ser tilfredsheden i hendes øjne da jeg tager flasken til munden.

 

Det skal bare overstås, og så kan jeg tage hjem og alt vil være, som det altid har været.

Flasken er kold, og da jeg vender den lodret og lader væsken løbe forbi mine læber og ned gennem halsen, bliver jeg straks svimmel.

 

Jeg kigger rundt. De er tilfredse. Jeg har gjort min pligt. Jeg går ind sammen med Camilla igen og fester videre. Med ét mærker jeg en følelse jage gennem min krop. Flasken falder og knuses på gulvet. Jeg falder med. Og lidt efter lidt, bliver Camilla og resten af festen væk. Alt er sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...