Lokkeduens Uvejr

Dette er mit bud på en MOVELLA i konkurrencen om svigt. Oprindeligt er det en dansk stil, som jeg for nylig har fået tilbage, og da min lærerinde gav en fantastisk god respons på den, besluttede jeg mig for, at lade den deltage i konkurrencen.
- Enjoy reading, folks! XOXO

N.B: Dette er baseret på en virkelig hændelse. DOG har jeg ændret på navnene og en smule af handlingen!

80Likes
67Kommentarer
3156Visninger
AA

4. Flashback 1.2

Amalie var den mest følsomme af os, hun forsøgte endda at skjule det, og hvis man ikke havde kendt hende fra børnehaven – som jeg jo netop havde gjort, ville man ikke have nogen idé om, at det var sådan hun i virkeligheden var. Ikke nok med at være den mest følsomme, var hun også den mest udsatte af os tre, hun var ekstremt dårlig til at sige fra, og lod tit andre tage beslutninger og kommandere med hende. Jeg havde på fornemmelsen, at det var derfor, Sofie gad at være venner med hende. Eller måske var det fordi Amalie var venner med mig, og hun derfor måtte tage hende med i pakken som tilbehør.

Jeg har aldrig rigtig forstået, hvad jeg egentlig ville med en pige som Sofie, hun virkede slet ikke som en veninde for mig. Sommetider kunne hun være så enormt sukkersød, og andre gange kunne hun være den strideste pige, som man kendte. Hun var altid svær at forstå sig på – hun virkede tit så falsk, at hun nemt kunne forveksles med en dukke. Men hvad hun ville med mig, har jeg aldrig forstået. Hun købte tit det samme tøj som mig, lyttede til akkurat det samme musik som jeg gjorde, og for hver eneste gang det skete, blev jeg mere og mere kold, jeg frøs mere og mere til is. Jeg har tit følt mig som en form for isterningpose for hende: Man fylder den med alt det gode vand, placerer den i en fryser, og venter på at den fryser af sig selv, så man til sidst kan nyde den i et lækkert glas cola. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg bare blev brugt til et formål, og jeg vidste, at hvis jeg ikke snart begyndte at trække mig ud af dette mærkelige venskab, kunne det være mig selv, som det gik mest ud over i sidste ende – og det var netop, hvad jeg gjorde, og det var dér alting for alvor begyndte at smuldre som fint sand mellem fingrene på mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...