Pyromanen

Jackie er en knægt på 16 år. hele hans liv er han blevet svigtet af sin familie og omgivelser. han dropper ind og ud af skoler og har ikke rigtig nogle venner. han har dog nogle, men de er alle pyromaner. gennem årene har de fået ham slæbt med ind i deres flammende verden, og nu kan han ikke leve uden ilden

5Likes
12Kommentarer
1975Visninger
AA

5. Hvad..?

”Jackie! Vågn op! Vi skal væk herfra!” stemmen lød bekendt. Kendte den iværtfald. Men hvem var det? to par hænder tog fat i mig og hev mig op på benene. ”hvem?.. Hvad?.. Hvor?..” spurgte jeg omtåget. Hele min krop dunkede, men kunne ikke huske hvorfor. Ude i det fjerne lød der pludselig nogle sirerne og lyden skræmte mig faktisk. Kæmpede virkelig hårdt for at blive på mine ben, men de knækkede sammen under mig.

Troede jeg ville lande hårdt, men et par stærke hænder greb mig og blev trukket afsted. ”Jackie, come on dude! Vi skal væk!” nu kunne jeg vidste jeg hvem det var, det var sku Luci. ”L-Luci? Hvorfor..?” mere fik jeg ikke sagt inden Luci lagde en hånd foran mine læber. ”shh jackie, det er vigtig vi er stille nu” hviskede hun til mig. Var stadig ret omtåget, og missede lidt med mine øjne. Ved siden af mig sad Luci og D og så en tredje person. Vidste ikke hvem det var. På nuværende tidspunkt kunne det vel også være ligegyldigt, ik?

Vi befandt os i et form for skur, væggene var i hvert fald af planker.Pludselig lød  der en susende lyd, lidt ligesom som om at der var en hund som snuser. Nåede knap at tænke tanken færdig da jeg kunne se en snude snusse rundt lige uden for bræderne.Sveden begyndte at pible frem på min pande, og valgte at holde vejret. Ganske kort efter forsvandt hunden igen, og kunne høre alle ånde lettet op inkluderet mig selv.

”det var alt for tæt på” hviskede den fremmede. ”hvem er du egentlig?” spurgte jeg lavt. ”hvem jeg er ikke vigtig lige nu” svarede den fremmede. Ville lige til at rumstere men D så strengt på mig, og jeg sank så lidt tilbage.Pludselig landte der en ligther i mit skød, og jeg så forundret og glad rundt. ”eh, tak” sagde jeg, for vidste ikke hvem der havde kastet den over til mig. ”brænd dette skur af, Jackie” sagde D. Den sætning ville jeg aldrig blive træt af.

Mens de andre listede væk, tog jeg lidt papir i form for kvitteringer. Lagde dem tæt op af plankerne og trykkede på udløseren, og en lille livlig flamme sprang frem. Satte ligtheren hen til papiret som straks begyndte at knitre og flamme op. Smilede mens jeg så flammen sprede sig hurtigt. Dog gik det ikke så hurtig med plankerne, og jeg rumsterede lidt. Klikkede endnu en gang på udløseren og satte ligtheren hen til plankerne. Flammerne skulle have lidt hjælp.

Langt om længe gik der ild i plankerne og flammen slikkede sig op at træet. Smilede igen og vendte mig om for at liste mig væk.Så en sidste gang på ilden som langsomt åd af plankerne, og listede så væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...