Individ & fællesskab

Lidt for tankerne..

4Likes
1Kommentarer
1521Visninger
AA

1. Forholdet mellem individ og fællesskab

Individ og fællesskab. Det er to vidt forskellige begreber. To vidt forskellige begreber, som begge er nødvendige for os. De er to sider af samme mønt. Individualitet er vores personlige frihed til at være os selv. Det er vigtigt for os, så vi kan føle os specielle og med værdi, men for det må vi være en del af et fællesskab, som kan hjælpe med at forme os. Et fællesskab er bygget op på tillid og tryghed. Vi har brug for at være i en større gruppe, som kan hjælpe os op at stå, når vi falder og vise os vej i mørket. Vi er med i mange fællesskaber. Vi behøver venskaber, familie og samfundets fællesskab. Uden at være i sådanne grupper og kulturer, kan vi ikke eksistere. Men vi kan heller ikke kun eksistere med fællesskabet alene. Behovet for at være alene og for os selv skal også opfyldes, og det behov kommer af at være i et fællesskab. De to begreber hænger sammen. Der er en hårfin grænse imellem individ og fællesskab. Er vi for meget individ, føler vi os glemt, men hvis vi får for meget fællesskab, bliver vi klemt. Hvis vi bliver pålagt for meget fællesskab, bliver vi ophidsede. Vi føler os indespærret og vil gøre alt for at kæmpe os frem til friheden, som vi ser som individualitet. Hvis vi går tilbage i vores historie, vil grænsen mellem fællesskab og individ være anderledes, end den er i dag, og den vil tippe en del længere over til ’fællesskab’ end ’individ’. Dengang var det ikke lovligt at have sin egen mening om mange ting, det var ikke lovligt at vise sig selv. Man skulle være som alle andre. Én stor enhed.

”Another brick in the wall” – Pink Floyd.

Dette er et citat fra en meget kendt sang af rockgruppen Pink Floyd, der udgav sangen i 1979. Sangen fortæller om den tids forhold mellem fællesskab og individ. Dengang tippede det meget mere over til fællesskabet end individualismen, som den jo har gjort hele vejen tilbage i vores historie. Sangen fortæller om, hvordan vi individuelt er ligegyldige, bare vi gør, som der er behov for, og som alle andre gør – får en uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Vi er her bare ’en ny sten i muren’. Og der kan vi jo lede den hen på den Berlinske mur. Sangen fortæller meget godt om datidens syn på menneskene. Sådan er det ikke i dag. Der kan man vel nærmere sige, at vi tipper lidt over i ’individ’. Vores samfund er blevet meget mere frit. Vi har ytringsfrihed, vi må vise, hvad vi mener, og hvem vi er indeni. Behovet for et fællesskab er faldet. Vi passer os selv, går vores egen vegne og hilser ikke på hinanden. Det gælder om at være specielle og helt unikke, så vi bliver opdaget og får opmærksomhed, men der er stadigvæk en hårfin grænse, og hvis man krydser den, er man en særling. Vi er nærrige og vil helst ikke hjælpe andre, hvis det betyder, at det vil koste os noget. Mennesker er i sig selv griske, når de for muligheden. Total individualitet gør os svage. Sammen er vi stærkest! Når vi er sammen og forener vores styrker, bliver vi en ustoppelig kraft. Det er nazismen og kommunismen et tydeligt bevis på. Men når fællesskabet så bliver for omklamrende og bliver påtvunget, må vi alligevel gøre modstand og kæmpe os fri fra spindet. I dag, hvor vi har demokrati, kan vi selv bestemme, hvad vi mener er vigtigst. Er det individet eller fællesskabet vi sætter højest? Fællesskabet - De stærkeste skuldre bærer de største byrder – og individet - Enhver er sin egen lykkes smed. Vi er så heldige i dag, at vi selv kan have en indflydelse på, hvordan vores samfund skal fungere. Vi som mennesker kan bestemt ikke leve uden en eller anden form for fællesskab, men vi kan heller ikke leve uden individualitet. Lidt for meget af det ene eller lidt for meget af det andet, og vi bliver kvalt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...