Dukken...

Historien om dukken der blev til live..

0Likes
3Kommentarer
1068Visninger
AA

1. Historien om dukken..

Du går ned af gaden. Kigger dig lidt omkring. Men det eneste dit blik møder er mørke ruder, fra lukkede butikker. Vinden hvirvler op i sneen og du skutter dig. Hvorfor var du også så tåbelig at bevæge dig ud i vinterkulden, kl. 21 om aftenen? Endda lillejuleaften! Du sukker over hvor dum du har været. Du trasker videre, mens det langsomt begynder at sne. Udkanten af byen nærmer sig og du overvejer at vende om, da noget fanger dit blik. En butik der stadig har åbent? Du gnider dine øjne, du er nok bare lidt for træt. Men nej. Et lysende neon skilt fortæller dig at butikken hedder ”Bukes legetøj.” Du smiler. Hvor heldig har man lov til at være? Den eneste du mangler en gave til er selvfølgelig din datter og hvad ønsker hun sig i julegave? Legetøj. Du standser foran vinduet og kigger ind. Butikken ser godt nok hyggelig ud, men tingene ser nu ud som om de er lidt dyre. Du trækker din pung op af lommen, for at tælle hvor mange penge du har tilbage. Et par hundredekronsedler og en enkelt halvtredser, gemmer sig i pungens folder.
Du kigger igen ind af vinduet og spærrer øjnene op. Legetøjet koster næsten ingenting! En dukke, der ser så fin og skrøbelig ud, at du kunne have fået den af din mor, koster kun en halvtredser! Det er da fint nok… Så bliver der måske lidt mere vin til de voksne.
Du åbner forsigtigt døren og kan høre en klokke ringe længere inde i butikken. Du kigger dig forundret omkring. Der er reoler fra gulv til loft, proppet med legetøj. Der er modelflyvere, porcelænsdukker, gamle toge, gamle spil og tonsvis af andre ting. Disken er et gammelt egetræsbord, dekoreret med et snirklet mønster. Kasseapparatet er af den gammeldagsslags, med store taster og en afskallet grøn farve. Også det er dekoreret med flotte mønstre. Du vender dig om for at betragte en af de proppede reoler. Da du vender dig om igen er du lige ved at skrige. Du hørte slet ikke manden, der nu står bag kasseapparatet. Han er høj og ranglet, huden nærmest klæber til hans knogler og hans ansigt er langt og deformt. Hans nålestribede jakkesæt, matcher det gamle kasseapparat og du gyser. Der er noget ved hans smil dig skræmmer dig. ”Leder du efter noget bestemt?”
Du synker en klump. Mandens stemme skifter hele tiden toneleje, men han formår alligevel at lyde slesk.
”Øhh… Nej, eller jo. J-jeg mener jo.”
Du ligger mærke til hvor meget din egen stemme ryster og du tørrer hurtigt en svedperle af panden. Du prøver at fortælle dig selv, at der ikke er noget at være bange for. Det er jo bare en lille legetøjs forretning. Du tager en dyb indånding og manden smiler endnu mere.
”Du mangler en julegave til din 7 årige datter, ikke sandt?”
Du smiler nervøst, godt nok er din datter otte men alligevel. Manden rynker på næsen, som om han tænker. Han brummer lidt for sin selv og kigger så over på en af reolerne.
”Hm… Undskyld Madame. Din datter er vist ikke syv.. Hun er otte. Hendes navn… ”
Han stirrer lidt tomt ud i luften og fortsætter så.
”Sofie, hun hedder Sofie. Nå videre. Jeg har den perfekte gave til din pige.”
Endnu en sveddråbe pibler ned af din pande. Du tørrer den væk og bemærker hvor meget din hånd ryster. Hvordan ved han det? Du fortæller igen dig selv, at det bare er en normal legetøjs forretning, med en normal ejer, der bare gætter godt. Manden bevæger sig over mod en af reolerne ved højre væg. Han løfter yndefuldt en lille dukke ned. Du smiler forsigtigt. Sofia vil elske den dukke. Den har store blå øjne og lyse slangekrøller. Manden stiller sig om bag disken igen, og ligger dukken frem.
”Din datter vil elske den her. Den koster også kun sølle 60 kr.”
Han smiler slesk og rækker hånden frem klar til at tage i mod pengene. Du stikker hånden ind under den store vinterfrakke og fisker pungen frem. Du tager en af hundredekronsedlen og rækker den frem mod ham.
”Kan du veksle?”Han nikker og tager sedlen fra dig. Så trykker han på at par knapper og giver dig 40 kroner.
”Jeg putter den lige i en æske for dig.”
Han smiler stadig og du smiler igen. Mest fordi du er lettet over at du snart skal væk fra ham. Han bukker sig ned under disken og da han kommer til syne igen, har han en lyserød æske i hænderne. Han pakker forsigtigt dukken ind i noget silkepapir og ligger hende så ned i æsken. Så vikler han hurtigt noget pink bånd om og rækker den til dig. Du tager taknemmeligt imod og åbner døren. Udenfor er det begyndt at sne og du trækker huen længere ned over ørerne, inden du bevæger dig ud. Da du er nået fire skridt væk fra butikken, vender du dig om og kigger tilbage. Du når lige at skimte et lukket skilt i døren, før neonskiltet går ud. En kuldegysning løber ned langs ryggen på dig og du begynder at gå hjem. Sneen knirker let under dine sko, men du stopper op da du hører en stille banken. Til at starte med, kan du ikke finde ud af hvor lyden kommer fra, men den bliver højere og mere insisterende. Pludselig går det op for dig at den kommer fra æsken i din hånd. Du stirrer på den, mens den bankende lyd bliver mere og mere hidsig. Endelig får du taget mod til dig og binder forsigtigt båndet af. Måske er det bare en løs fjeder i dukken. Du løfter forsigtigt på låget og det flyver af. Du skriger da du ser hvad der ligger nede i kassen. Dukkens øjne gløder rødt og den holder en kniv i hånden. De ellers så fine slangekrøller er uglede og halvdelen af dens ene ben er knækket af. Du smider skræmt kassen fra dig og løber hen og gemmer dig, bag en parkeret bil. Du sidder i flere minutter og stirrer på dukken som ligger livløs på jorden. Først nu ligger du mærke til din hivende vejrtrækning og du tager et par dybe indåndinger. Så rejser du dig op og går hen til låget. Du samler det op, med rystende hænder og kigger på de små ridser, på indersiden af det. Du går langsomt hen til dukken og kigger frygtsomt på den. Nu ligger den stille i sneen og ser fuldstændig ud som, da manden tog den ned til dig. Du propper den forsigtigt ned i kassen igen, lægger låget på og strammer båndet godt til. Resten af vejen hjem, kigger du dig febrilsk om efter en glascontainer. Du skal af med den dukke, koste hvad det vil. Dit hjerte hamrer stadig derud af og adrenalinen pumper rundt i kroppen på dig. Næsten hjemme ringer din telefon. Du roder rundt i lommerne, men kan ikke få den op med æsken i hånden. Du stiller den fra dig og når lige at tage telefonen.
”Hvornår er du hjemme? Sofie sover og jeg har altså lige nappet nogle af jeres chips… Ved du godt jeg skulle have været hjemme for en halv time siden?”
Du sukker. Det er Sofies barnepige, Caroline. Du havde fuldstændig svedt ud at hun for længst skulle have været hjemme.
”Det må du altså virkelig undskylde. Jeg skal nok give dig noget ekstra i dag. Bare rolig jeg er næsten hjemme.”
Du sætter farten op og kan se dit hus nu.
”Oki doki, then. Så ses vi om lidt.”
Du lukker din telefon sammen og løber hjem. Først da du står foran hoveddøren og sparker sne af støvlerne, kommer du i tanke om dukken. Den glemte du nede om hjørnet. Du sukker. Det var garanteret din fantasi der spillede dig et pus. Alligevel gider du ikke gå tilbage at hente dukken, det kan bare være ligegyldigt. Du pakker bare noget slik ind og giver det til Sofie. Caroline har hørt dig banke sne af skoene og hun kommer og åbner. Hun stirrer lidt på dig og trækker så på skuldrene.
”Ved du hvad.. Det er bare totalt okay. Du behøves ikke betale ekstra. Jeg spiste jo jeres chips. Desuden bor jeg jo også kun fire huse længere op af gaden.”
Du får øje på dig selv i spejlet i entreen og gisper. Du ligner en der har set et spøgelse, eller et monster – som du jo mener, er tilfældet -. Caroline klapper dig forsigtigt på skulderen og går hjem. Du skynder dig at tage overtøjet af og gå ind. Inden du går i seng, pakker du lidt slik ind i noget lyserødt papir.

Juleaften.
Du åbner døren og krammer glad din mor og søster, men din far nøjes med at give dig hånden. Sofie springer glad om halsen på dem alle sammen og stirrer forventningsfuldt på de mange gaver. Hun hopper begejstret op og ned, mens gæsterne ligger gaverne under jeres mini juletræ. Resten af dagen går med at spille pakkeleg, spise ris-a-la-mande, flæskesteg og hygge. Sofie bliver mere og mere spændt, efterhånden, som i nærmer jer gaveoppakningen. Da din mor, far og søster sætter sig ind i stuen og finder Sofies gaver frem, kan hun slet ikke stå stille. Hendes glæde smitter og du bliver selv glad. Du har næsten glemt dukken og Sofie bliver henrykt for din nye gave. I morges ombestemte du dig og i stedet for slikket, pakkede du i stedet et af dine gamle armbånd ind. Da Sofie har pakket sine gaver op, gnider hun træt sine øjne og gaber. Du smiler stille og følger hende ind i seng.
”Jeg kunne rigtig godt lide din gave mor. Men jeg fik egentlig slet ikke det jeg ønskede mig. Det jeg aller, aller, aller helst ville have, var en dukke. En sød lille en med blå øjne og lyse slangekrøller.”
Hun smiler og du smiler tilbage. Men du føler dig helt kold. Blodet er nærmest frosset til is dine årer.
”Men, ved du hvad skat? Man får ikke altid det man ønsker sig.”
Du kysser hende forsigtigt på panden og putter dynen godt ned om hende.
”Godnat mor.”
”Godnat skat.”
Du smiler stille henne fra døren og slukker så lyset. Da du kommer ind i stuen, har de andre åbnet en flaske vin. I sidder længe og snakker, de mange glas vin har skubbet dukken om bag i dine tanker. Flasken er tom og da du rejser dig for at hente en ny, kaster du et blik på uret. I har siddet og snakket i 3 timer! Klokken er næsten tolv. Lige da du har tænkt tanken, begynder uret at slå de tolv slag. På det tolvte slag er du nået ud i køkkenet, men du hører også et skrig. Det er et langt skrig, der bliver ved et stykke tid efter uret har holdt op med at slå.
”Hvem skreg? Det lyd ikke særlig rart.”
Din søster er kommet ind i køkkenet til dig og du trækker på skuldrene.
”Det er nok Sofie der har mareridt, jeg tjekker lige til hende.”
Du smiler, men indeni er du koldere end før. Du løber hurtigt ned til Sofies værelse og du skriger da du kommer derind. Det første du får øje på er Sofie. Hun ligger på gulvet, med vidt åbne øjne. Blodet fosser ud af brystet på hende. Du skriger igen, da du får øje på den lille skikkelse, med kniven i hånden. Dens blodrøde øjne lyser, det lyse hår, står som en uglet krone uden om dens hoved og den halter hen i mod dig, på det knækkede ben. Pludselig springer den op og borer kniven ind i brystet på dig. Du mærker det kolde metal presse sig ind mellem dine ribben og ind i hjertet. Du falder baglæns, men det er som om alting foregår i slow motion. Du hører tunge skridt trampe han af gangen. Du når lige at se dukken springe op mod din søster, inden alt bliver sort.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...