Jeg hader dig

Kate Johnson skal flytte skole. Allerede den første dag møder hun problemer i form af klassens snob, Christina, der ville have hende ned med nakken. Der opstår en indbyrdes strid imellem dem, men hvor lang vil de gå og hvem vil mon vinde kampen? Samtidig dukker en del af Kates gamle fortid op, og hun finder ud af, at en af hendes kæreste er i fare.

2Likes
7Kommentarer
3006Visninger
AA

8. Drømmen

Jeg vågnede ved, at mit vækkeur ringede. Dette var dog ikke første gang jeg vågnede. Mit sædvanlige mareridt havde forfulgt mig som sædvanlig, og jeg havde op til flere gang om natten vågnet. Jeg endte dog for en gangs skyld med at falde i en dyb, drømmeløs søvn.

Jeg slukkede irriteret for lyden, og sukkede derefter dybt.

,,Tillykke, du har lige vundet endnu en dag i helvede,” mumlede jeg træt selv og rullede om på maven, så jeg ikke fik solens stråler direkte i hovedet.

,,Nå, men tid til morgenmad. Du er helt frisk, ingen problemer i dag. ” Det var altid det, jeg sagde til mig selv hver morgen for at få mig i gang.

Jeg rejste mig op, og tvang mine sløve ben fremad, hen mod spejlet.

Jeg fik et chok, da jeg så mit spejlbillede.

Den pige, der viste sig i spejlet var næsten uigenkendelig.

Ansigtet så hærget ud. Renderne under øjnene var blevet større på trods af, at jeg havde fået mere søvn end ellers, og nu, hvor jeg tænkte efter det, føltes mine kinder også ualmindeligt stive nogle steder, som havde der løbet tårer der engang.

Havde jeg grædt..?

Jeg mindedes ikke, at jeg havde grædt så voldsomt i en drøm.

Mit mareridt og den dejlige, sorte drøm. Var det ikke det eneste?

Eller havde min drøm været så sort som jeg nu troede, at den var?

 

,,Jeg elsker dig, Kate. Du må ikke ændre dig, uanset, hvad. Det ville være en skam for så smuk en skabning som du.” Hans ånde ramte min kind, da han sagde disse ord.

,,Så lov mig, at jeg aldrig vil miste dig, okay?” Jeg vidste, at det var et urimeligt og nærmest umuligt løfte at overholde, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at sige dem.

Han trak sig lidt væk fra mig, så han kunne se mig i øjnene. Så løftede han højtideligt sin højre hånd, mens han sagde: ,,Jeg, Daniel Schou Lorentzen sværger ved min grav og mit hjerte, at jeg aldrig vil forlade dig.” Og uden et ord mere, kyssede han mig.

 

Jeg sad inde på mit værelse, helt henne i hjørnet, gemt væk fra alt andet.

Hvordan kunne han gøre det mod mig? Hvordan… hvordan kunne han bare dø? Han lovede mig, at jeg aldrig ville miste ham.

Jeg greb spontant ud efter en hvilken som helst ting og kastede den over i den modsatte ende af værelset mens jeg skreg. Tårerne strømmede ned ad kinderne på mig som et uendeligt vandfald.

,,HVORDAN KUNNE DU?” Skreg jeg frustreret. ,,Du lovede det!”

Mit raserianfald blev gradvist forvandlet til en hulken, og jeg satte mig igen tungt ned i hjørnet med benene trukket op under mig selv.

,,Hvordan…?” blev jeg ved med at hviske til mig selv.

Jeg gispede, da drømmen kom frem fra sit skjul og overrumplede mig.

 

Jeg tog mig ubevidst til kinderne, hvor tårerne havde trillet. Derfor føltes det så underligt.

Men hvem var denne dreng? Hvordan kunne jeg græde over en jeg ikke kan erindre, at jeg har mødt før?

Det hele var så forvirrende. For første gang i lang tid havde jeg drømt en anden drøm end mit mareridt, men jeg var alligevel ikke glad eller lettet over, at de måske var ved at forsvinde. Tvært imod, faktisk. Jeg følte, at en dolk var stukket i hjertet på mig og at jeg stadig kunne føle smerten.

Hvorfor var denne drøm så mærkelig og så… bekendt på en måde jeg ikke kunne sætte fingeren på?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...