Jeg hader dig

Kate Johnson skal flytte skole. Allerede den første dag møder hun problemer i form af klassens snob, Christina, der ville have hende ned med nakken. Der opstår en indbyrdes strid imellem dem, men hvor lang vil de gå og hvem vil mon vinde kampen? Samtidig dukker en del af Kates gamle fortid op, og hun finder ud af, at en af hendes kæreste er i fare.

2Likes
7Kommentarer
2812Visninger
AA

1. Christina

Jeg løb han ad den øde gang.

Det ville være dumt at komme for sent på den første skoledag på min nye skole.

Jeg nåede hen til klassen lige før det ringede, og stoppede op for at få vejret igen. Det ville ikke være et så godt førstehåndindtryk, hvis man kom ind i klassen, drivende af sved og totalt udmattet efter at have løbet hele vejen i skole. Narjh, så hellere vente lidt.

Da jeg endelig var klar, og havde fået taget mod til mig, gik jeg ind i klassen. Jeg sørgede for at holde blikket nede i jorden, men alligevel kunne jeg mærke alle de nysgerrige blikke hvile på mig.

Folk hviskede lavt til hinanden, og fnisede. Jeg vidste dog bare ikke, hvad de grinede af. Var det mig? Hvad var der med mig, så?

Jeg lod en hånd køre gennem mit hår for at sikre mig, at det sad okay, og tog så plads ved siden af en anden pige.

Hun kiggede nervøst på mig. Jeg vidste ikke, hvad der var galt, men fandt dog hurtigt ud af det:

,,Hvad laver du på min plads?”

Jeg kiggede op og mødte et par øjne fyldt med vrede og ondskab.

,,Flyt dig så! Det her er min plads!” Hun skubbede mig nærmest ned af stolen, så jeg faldt ned på jorden. Jeg ømmede mig lidt, da jeg slog mit håndled i faldet. Men hun skulle ikke se nogen form for svaghed i mig, det vidste jeg bare.

Jeg havde mødt typer som hende før; onde, egoistiske og mørke. Deres sjæl var mørk.

,,Undskyld,” sagde jeg og kiggede hende direkte i øjnene. ,,Jeg finder bare et andet sted at sidde, så.”

Jeg havde lagt mærke til, at klassen var holdt op med at hviske, og havde fulgt med i, hvad der var sket.

Slap af,  tænkte jeg.  Du kan tæve sådan en dulle til hver en tid, bare ikke nu. Du skal falde til i klassen og få venner, ikke fjender.

En dame kom ind af klassen lige da jeg havde fundet en ny plads.

,,Godmorgen 9.c,” sagde hun frisk. Så fik hun øje på mig.

,,Du må være den nye elev, Kate Johnson? Velkommen til, jeg hedder Kristine og er din klasselærer.” Hun gik ned til mit bord, og rakte sin hånd frem.

Jeg tøvede lidt før jeg tog hendes hånd og smilte stille til hende.

Jeg kunne se hende dullen fra før vende øjne af mig.

,,Så, Christina!” Læreren havde åbenbart også opdaget det.

Kristine sendte Christina et advarende og skabt blik, som Christina uden videre ignorerede. Det lettede noget inde i mig, at der i det mindste var én, der kunne se, hvor dum Christina var.

 

Jeg sad og betragtede hende i timen. Hendes lyse hår var glattet, og lå perfekt omkring hendes kønne, markerede ansigt. Okay, måske var hun køn, det kunne man ikke tage fra hende, men jeg turde væde med, at hun havde en hjerne på størrelse med en kyllings. Ved tanken om en kylling med makeup på og lang lyst hår, strejfede et smil mine læber. Selvom jeg kun havde været her i ganske få minutter, vidste jeg allerede, at Christina og jeg ikke ville blive gode venner, og det ville fryde mig, hvis hun blev ydmyget lige så meget som hun ydmygede alle andre.

Buk ikke under for hendes nedladende kommentarer. Ignorer dem, hun er ikke det værd.

Det var mit løfte til mig selv.

 

,,Kristine, må jeg ikke godt gå på toilettet?” Spurgte Christina.

,,Jojo, men skynd dig, vi skal nå at skrive en masse notater ned.”

På vej over til døren, skulle hun forbi mit bord, og hun kom 'uheldigvis' til at skubbe mine ting ned på gulvet.

,,Hovsa, det må du altså undskylde,” sagde hun med en sarkastisk tone, og sendte mig et falsk smil.

Jeg kunne høre folk småfnise rundt omkring mig, men jeg tvang mig selv til at være stille og rolig, og bare trække på skuldrene, mens jeg samlede tingene hun havde smidt ned, op igen. Jeg ville ikke engang nedlade mig til at svare hende.

Du skal nok få din hævn. Tålmodighed, slå først til når hun er svagest, sagde stemmen i mit hoved.

Christina vrissede irriteret for sig selv, tydeligvis frustreret over min manglende reaktion, men gik så derefter hen til døren, og smækkede den lidt for hårdt i.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg vidste, at jeg nu havde fat i den lange ende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...