Find nøglen og få mig fri! (Jdb)

Jeg er ikke god til det med noveller og det er også min første men jeg prøver. Den handler om pigen ved navn Camile hun åbnede døren til den sorte gang og kan ikke finde den dør der for hende ud af hendes eget lort. Hun er smuk men der er ingen der kan se det. Bortset fra Justin! Han for det smukke frem i hende og der sker kærlighed. ♥

2Likes
12Kommentarer
1519Visninger
AA

1. ○○'

 

Hovedperson: Camile 17 år gammel og hende på billedet resten finder i ud af hen af vejen..

Justin kommer ind lidt senere men ellers er han også hovedperson! Nogen gange kan jeg godt lave synsviklen om! Giv gerne ris og ros og sig meget gerne hvad jeg skal gøre bedere! :-D

 

 

 

 

 

Kapitel 1.

Jeg gik igennem den lange gang som førte over til døren ind til klasseværelset. Jeg var på vej herover for sidste gang. Jeg er så glad for at skride fra alt det lort som skolen giver mig. Det er ikke altid lige fedt at blive mobbet og slået og gjort til grin! Men mit liv byder kun på lort. Jeg havde engang en bedste veninde hun havde det præcis lige så dårligt som mig.. Hun gik også i en sort gang som der aldrig ville komme et lys i! Eller i hendes tilfælde fandt hun lyset hun glemte bare at tage mig med igennem den lyse port. Og da jeg nåede hen til den var den lukket. Lukket og den ville ikke lukke mig ind. Ved du godt hvor ondt det gør at du bare har det skide svært og tror din bedste veninde vil være der for dig støtte dig. Hun sagde hun elskede mig. Løgner! Jeg havde det præcis lige så slemt som hende. Vi var lige … dårlige. Vi boede sammen – sammen i helvede. Og det er hårdt at se hun må slippe fri og gå op ad den lyse sti som føre over til himlen nå jeg ikke må. Problemet er bare at jeg i dag har det endnu dårligere end dengang. Jeg er ikke kun hæslig udenpå men også indeni. Jeg mærkede pludselig noget hårdt jeg kiggede op og så jeg havde gået ind i væggen mens jeg tænkte. Jeg fnøs af mig selv og gik så hen imod døren ind til mit gamle klasseværelse. Jeg hev langsomt dørhåndtaget ned og min første fod var inde i klasse lokalet nu manglede jeg bare den anden jeg fik den langsomt ind af døren og gik nu helt ind i klassen. Jeg kiggede stift rundt på alle min såkaldte ”klasse kammerater” eller langt fra jeg ville ikke savne nogen af alle de personer der sad herinde. For de var alle sammen lige dårlige. Jeg gik stift hen på min plads og et skævt smil kom frem på mine læber da jeg kom i tanke om at der var sidste dag i Canada. Skønt at slippe væk fra alt det her lort og så komme til endnu mere lort. Min mor og far havde åbenbart besluttet at vi skulle starte på en frisk. Inderst inde vidste jeg det var min fars ide for min mor er så pænt ligeglad med mig. Og det skulle ikke undre mig det var for sjov hun ville have mig med min far. Jeg har ikke et tæt forhold til min mor.. Men et rigtig tæt forhold til min far han er den eneste der forstår mig og den eneste der bakker mig op han er den eneste der engang var ligesom mig    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...