Alt. Lige pludselig intet

Caroline har alt. Alt hvad hun kan tænke sig. En lykkelig familie, en fantastisk Bedsteveninde og den sødedest kæreste. Men lige pludselig går alting galt.

2Likes
9Kommentarer
1939Visninger
AA

5. Tirsdag d. 20 september 2011

Nej, Nej, Nej, Nej nu kan mit liv ikke blive værre. Jeg vågnede i morges og gik ud for at spise morgenmad. Jeg havde ikke været i skole igår, jeg magtede det bare ikke, jeg havde sagt til mine forældre at jeg var syg. Men idag havde jeg besluttet, at Benjamin og Natasha skulle ikke få mig ned med nakken. Da jeg kom ud i køkkenet var der helt tomt. det var mærkeligt. Min far var morgen menneske og var altid oppe og sad og læste avis når jeg vågnede. Men idag var han her ikke. I stedet lå der en seddel. Der stod:

 

Casper og Caroline.

jeg er så ked af det. Jeg ved det er en hård tid, især for dig Caroline. Men jeg kan ikke klare det mere. Jeg bliver nød til at rejse lidt væk og være lidt alene. Jeg ved ikke om i nogensinde kan tilgive mig men. Jeg kan ikke beskrive det. Og til dig Karen. jeg synes det er i orden at vi ser andre. Bare for at få det på det rene. Skilsmisse papirerne ligger på det lille bord i entreen. Vi ses.

 

det kunne jeg simpelhen ikke magte. Jeg orkede ikke vække mor og se hvor ked af det hun blev. De alsker jo hinanden. Jeg forstår det ikke. Istedet gik jeg bare ned på gaden. Jeg havde enda taget Jakke på og min skoletaske med. Jeg ville bare prøve at glemme det. Det kan man bare ikke. Sofia stod nede på gaden og ventede på mig. Hun er sådan en god veninde. Men hun bliver nok aldrig lige som Natasha.Nej det må jeg ikke tænke. Sofia og jeg begyndte og gå. Hun kunne ikke mærke noget, hun gik bare og plaprede løs om den fantastiske ferie hun skal på til vinter. Jeg hørte ikke efter. Jeg kunne bare ikke. Min hjerte ville ikke opfatte noget. Da hun sagde ordet far, brød jeg sammen. Jeg begyndte og stortude. Sofia blev helt forstrækket og spurte hele tiden hvad der var sket. Jeg kunne ikke sige noget så hun fulgte mig hjem. Da vi kom hjem til mig placerede Sofia mig i sofaen, og gik ind og vækkede min mor. Min mor blev ikke særlig overasket over sedlen hun vidste det nok godt i for vejen. Hende og Sofia prøvede forgæves at trøste mig men intet hjalp. Der var simpelhen sket for meget her de sidste par dage.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...