Ulvens øjne

Mikkel, Simon og Caro bliver til ulve hver nat. Der forsvinder folk fra byen, og de mener ulvene står bag.
Kan de bevise deres uskyld og samtidig holde det skjult for en nysgerrig person?

17Likes
52Kommentarer
7371Visninger
AA

22. Ønsker du at blive normal?

Sille så på mig med et smil. ”Mikkel, hvad laver du?”

”Jeg var i gang med at spise” svarede jeg. Hun så på mig med et bebrejdende blik. ”Du skulle vel ikke til at drikke dens blod, vel?” spurgte hun så. At sige nej ville være en løgn, men at sige ja ville heller ikke være sandt.

Jeg åbnede munden for at svare, men ombestemte mig i sidste øjeblik og sagde i stedet: ”Hvorfor skulle jeg drikke dens blod?”

Hun trådte frem mod mig og satte sig på hug foran mig. Hun låste mit blik fast i sine himmelblå øjne.

”Jeg ved mere om jer end du tror” sagde hun og nussede mig på snuden. Jeg måtte give efter. De hele blev varmt rundt om os. Jeg lod mig synke lidt sammen og nød at blive nusset.

”Men hvordan kan du vide noget om os?” Spurgte jeg.

”Der er mange bøger om varulve”

Jeg gøs lidt ved ordet… Jeg brød mig ikke om det.

”Kald mig ikke en varulv… Jeg kan ikke lig det” sagde så. Hun virkede lidt fornærmet.

”Men det er jo det du er”

”Ja og så alligevel ikke. Varulve bliver kun til ulve ved fuldmåne, og dræber alt hvad der rør sig.” ”Måske du har ret… Men tror du der er noget de kan gøre for at ændre sig? Jeg mener for at holde op med at dræbe og sådan?”

”Ja… Der er en måde. Men den er modbydelig. Hvis man vil slippe af med det, skal man dræbe den der har gjort det mod en”.

 

”Hvad!” nærmest råbte hun og stivnede. ”K-Kan man ikke gøre det på en anden måde, så man slipper for at dræbe?” spurgte hun meget stammende.

”Nej… Men hvorfor spørger du?”

”Ik’ for noget” svarede hun hurtigt og lavede et emneskift.

 

Vi snakkede i noget tid, lige ind til en sur Simon kom og ødelagde det hele.

”Mikkel. Kom, vi tager hjem nu”

Sille så på ham.

”Jeg må nok også hellere se at komme hjem” sagde hun lige efter.

Hun gav mig et kort kys på panden, og mit hjerte bankede som besat, da hun gjorde det.

Hun skulle til at gå men vendte sig mod mig og spurgte så: ”Mikkel? Ønsker du at blive normal?”

Jeg behøvede ikke at tænke over det. ”Ja”

Hun så på mig og nikkede. Så gik hun sin vej.

 

Jeg gik mod min egen hule. Jeg var træt af at Simon skulle ødelægge det hele. Jeg havde chancen for at leve en smugle

normalt, men han gav mig ikke lov.

”Mikkel. Jeg forbyder dig at se hende igen” sagde Simon vredt.

”Hvad?! Hvorfor!? Ved du hvad? Jeg er ligeglad. Det kommer du ikke til at bestemme” svarede jeg og løb min vej for jeg fik svar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...