Ulvens øjne

Mikkel, Simon og Caro bliver til ulve hver nat. Der forsvinder folk fra byen, og de mener ulvene står bag.
Kan de bevise deres uskyld og samtidig holde det skjult for en nysgerrig person?

17Likes
52Kommentarer
7375Visninger
AA

29. Der starter altid en ny dag...

Sille p.o.w

 

Månen var næsten væk, og Mikkel levede stadig. Det var lige meget, hans sjæl ville snart flyve til himmels.

Han lignede en der frøs rigtig meget. Han rystede meget, men synes ikke selv at ligge mærke til det.

Jeg ville gerne varme ham, holde ham tæt ind til mig og høre hans stamme igen. Hvad skete der med mig? Hvorfor havde jeg pludselig ond af ham?

 

Någet vådt ramte mine fødder. Det var varmt.

Jeg så ned på mine poter. Jeg stod midt en en rød pøl. En rød pøl af blod. Mikkels blod.

Hvad havde jeg dog gjort!?

 

Mine øjne gjorde ond og blev fyldt med vand. En tåre løb ned over min pels og videre ned. Det gav et lille blop da den landede og blandede sig med blodet. Flere tåre fyldte og landende i blodet.

"Mikkel" hviskede jeg.

 

Hele min krop blev pludselig fyldt med smerte. Mit hjerte blev revet over, solen stod op og jeg blev mig selv.

Jeg var sikker på jeg kunne dø. Jeg havde aldrig følt sådan en slem smerte før.

Men jeg skreg ikke. Det gjorde for ondt til at skrige.

 

"Jeg kan lugte dem! Skynd dig!" var der en der råbte lidt væk.

 

Forvandlingen var overstået, men smerten var blevet. Mine hænder var røde. Minne hænder var smurt ind i blod, men jeg var lige glad nu.

Jeg kravlevede hen til mikkel, som stadig var en ulv. Han rystede så forfædeligt meget, han var kold og hørte ikke at jeg sagde noget til ham. Han var ved at forsvinde.

"Mikkel vågn op... Jeg er ked af det" sagde jeg hulkene. Jeg holdte ham ind til mig.

Jeg hørte noget løbe gennem busken og standse hårt op. "MORDER!" råbte personen.

Det var første gang, jeg havde set hans menneske skiggelse. "Jeg vidste det var dig! lige fra starten!" råbte han videre.

Jeg ville væk fra manden, men jeg ville blive hos Mikkel. Jeg ville have Mikkel blev hos mig.

"Jeg slår dig ihjel" sagde han næsten som en hvisken, men jeg hørte det. "Jeg slår dig ihjel!" råbte han så højt han kunne"

Manden gik mod mig med truende skridt. Hans øjne lyste af raseri.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...