Ulvens øjne

Mikkel, Simon og Caro bliver til ulve hver nat. Der forsvinder folk fra byen, og de mener ulvene står bag.
Kan de bevise deres uskyld og samtidig holde det skjult for en nysgerrig person?

17Likes
52Kommentarer
7387Visninger
AA

9. Avisen.

Et lys glimtede foran mine øjne, så jeg vågnede. Der var kradset noget ned i hulens jord underlag. Min nysgerrige indstilling gjorde at jeg måtte se, hvad det var.

Der var skrevet nået.

Jeg rejste mig og gik mod det.

Mine ulve lemmer var stive og ømme. Jeg havde aldrig været ulv i så lang tid. Men jeg haltede næsten ikke mere.

 

Hej Mikkel. Jeg vil lige minde dig om, hvorfor du skal holde dig fra menneske. Der ligger en avis. Læs forside historien og du vil måske forstå.

 

Ps. Jeg er taget på arbejde og Caro er på besøg hos en.

 

Arbejde? Det overraskede mig, at han havde et. Jeg vidste det godt, men han havde aldrig fået taget en eksamen. Men det krævede nok heller ikke så meget, når man var rengøringsmand. Jeg fik heller aldrig taget en eksamen. Men jeg havde valgt at følge i Simons fodspor.

Et rengøringsjob gav da også gode penge, når man ikke skulle betale mad, gæld og husleje.

 

Avisen. Jeg gad ikke rigtig aviser. Der var aldrig noget spænende, men Simon havde sagt jeg skulle.

Jeg foldede den blidt ud, med forsiden opad og læste.

 

Ulvene dræber igen! I nat blev endnu en person offer, for de glubske ulve fra skoven. Politiet mener, at kun en af de tre står bag, da der kun er et sæt fodspor frem og tilbage.

”Der er to spor at gå efter… Det ene spor er et øjenvidne, der så en sort skiggelse forlade stedet. Og det andet er pote aftrykkene” udtaler politimand Jacobsen.

Ulven skulle efter sigende været kommet ind gennem et åbent soveværelsevindue.

Afdødes forældre er røstet og ønsker ikke at kommentere sagen.

”Ulvene fra skoven er farlige og bør dræbes” fortæller overkommiser Fransen.

Ulvene dræber i gennemsnitfire om måneden, og de har dræbt de sidste femten år.

Politiet har bandlyst det tre ulve, og de skal for alt i verden dræbes.

 

Jeg var lidt røstet over at have læst det.

Spor!

Der havde aldrig været et bevis før nu! men vi havde jo ikke gjort det.

Jeg var måske heller ikke den skarpeste til tal. Men 4 gange tolv var 48.

Jeg sank en klump.

48 gange 15… Det var mange!

 

Jeg så mod hulens udgang. Med et kom jeg i tanke om Sille. Det gjorde mig glad og trist.

Mit hjerte satte farten op, ved tanken om hende. Hendes blide hænder i min pels gjorde mig varm og glad. Hendes ord

der var som musik i mine øre. Alt ved hende var perfekt.

 

Simon ville nok ikke bemærke det…

NEJ MIKKEL. DU KAN IKKE GÅ NED TIL HENDE!!!

Men jeg vil så forfærdig gerne.

Der var noget der bandt mig til hende. Ikke som sådan. Men som om de havde været skæbnen, jeg skulle se hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...