Ulvens øjne

Mikkel, Simon og Caro bliver til ulve hver nat. Der forsvinder folk fra byen, og de mener ulvene står bag.
Kan de bevise deres uskyld og samtidig holde det skjult for en nysgerrig person?

17Likes
60Kommentarer
6869Visninger
AA

1. Forvandlingen.

Jeg var sulten og kunne ikke vente på, at natten skulle bryde frem. Min mave knurrede, som om forvandlingen allerede var fundet sted. Længere fremme kunne jeg se mine to venner. ”Mikkel!” råbte den ene af dem. Jeg gik ud fra at det Simon, da det lød som en dreng der råbte. Jeg løftede hånden, for at vise jeg vidste hvem det var. Det to personer ser på udveksler nogle ord, jeg ikke kunne høre. De gik vær til sit, og forsvandt i vær sin retning. Vi var aldrig sammen, når forvandlingen var i gang. Månen var underligt sent på den, som om den aldrig havde tænkt sig at dukke op. Men det var kun et spørgsmål om tid, inden månen slap jorden.

Kun kort efter blev mine sanser skærpet. Forvandlingen var i gang. Det var en ubehagelig følelse, at kunne mærke sine knogler ændre form. Jeg blev tvungent i knæ af smerter.  Min struktur gik fra at være rank til krumbøjet. Min hud blev mørkere og mørkere, af pelsen der voksede frem. Mit ansigt blev lagt og min næse til en snude. Ørerne blev længere og spidse. Tænderne og kløerne kom med et ryk, der fik mig til at pibe lidt. Man kunne ikke længere se, hvem jeg var.

Jeg kunne endelig åbne mine øjne igen. Månens lys lange sig på skovbundes mange visne blade. Forvandlingen var til ende bragt. Jeg lagde nakken bagover og udstødte en højt og langt hyl. Mit hyl fik selskab af to andre hyl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...