Amuletten

Nick er på flygt fra den onde Zartor.
Zartor bare på en dyb hemmelighed om Nick, men vil ikke fortælle det.
Zartor og Alex jagter Nick, for at få hans kræfter.
Kan Nick nogen sinde komme helt væk fra dem?


ps. det er min første^^

1Likes
3Kommentarer
1594Visninger
AA

3. Rosen duft.

P.O.W    Zartor

 

Jeg så Alex komme ind ad døren, men han havde ikke Nick med. Han kom op til mig. ”Hvor er han?” spurgte jeg lidt småsurt. ”Han slap væk… Jeg skød ham for at sinke ham. Men han slap væk” lød det halvt forpustet fra ham. ”Din tåbe! Jeg skal bruge den dreng” hvæsede jeg surt ud. Jeg gik rundt i frustration, og tænkte over hvordan jeg nu, skulle få fat i Nick. Hende på boret lå min amulet, som jeg gik hen til. Jeg løftede den op, og mærkede alle de kræfter, den havde i sig. Tog den over hovedet, og satte mig ved bordet. Begyndte at ligge en ny plan, om hvordan jeg skal finde Nick, og hvordan jeg skal tage udføre min formular.

 

 

P.O.W   Nick

 

Det duftede af roser i mine næsebor, hvilket var mærkeligt, da jeg var i en granskov. Jeg åbnede langsomt mine øjne, og så at jeg ikke var i en skov men på et værelse. Et pige værelse tror jeg. Blikket gled rundt i værelset, og på alle de genstande der var i det. Men til sidst endte mit blik på et billede af en pige, der hang på væggen overfor mig.

Pigen var på min egen alder, så det ud til. Hun var brunette med langt hår til midt på ryggen, tror jeg. Med en lille rød sløjfe siddende på siden af hovedet som var fast gjort med en lille spænde i en hår lok. Hun havde krystal klare blå øjne, og søde smilene læber, som fik mig til at smile lidt. Det så ud som om, hun havde en hvid lidt puffet kjole på. Jeg fjernede blikket fra billedet, og satte mig op. Det skulle jeg ikke have gjort, for med et for smerten igennem mig, og jeg faldt tilbage i sengen med et lille pib.

Med et stod pigen fra billedet foran mig, hun smilte dog ikke. ”Er du okay?” Spurgte hun, og så ned på mig. ”Ja det tror jeg… Hvor er jeg” svarede jeg hæst tilbage. Hun smile svagt til mig, og svarede så: ”Du er i byen Bødming… Mig og min far fandt dig ude i skoven i går aftes. Vi tog dig med her til, og forbandt dit sår”. Et nik var det eneste jeg kunne få frem, og satte mig derefter mere langsomt op. ”Mit navn er Nick… hvad er dit?” Fik jeg sagt efter noget tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...