You're Beautiful

Stemmerne siger, at han er modbydelig, beskidt og ulækker. Når man bliver ved med at få det at vide, tror man jo på det til sidst. Hvad sker der så, når en smuk skabning, der kommer fra havet, som har skjult sine gæller og sin hale. Et væsen, der hader og foragter mennesker. Hvad sker der, når væsnet siger det modsatte? Når væsnet siger, at han er smuk? - Det er meget enkelt... Man bliver forelsket.

151Likes
432Kommentarer
15150Visninger
AA

8. Omsorg

Taemin P.O.V.

 

Det blev eftermiddag. Minho og jeg havde det sjovt ude ved stranden, selvom vi dog brugte det meste af vores tid i sandet, og ikke i havet. Havet, der var ondt, koldt og ubarmhjertigt. Det tog, hvad det ville have, uden at vise omsorg, til dem, der kommer til at miste.

”Vil du med ud, og have en dukkert?” spurgte Minho så. Jeg kunne mærke, at mit hjerte hoppede op i halsen på mig. Jeg så straks på Minho men rystede så på hovedet med et uskyldigt smil.

”Jeg klarer mig, du må gerne gå ud i vandet,” sagde jeg forsigtigt. Minho trak på skuldrene og tog sin trøje af, idet han nærmede sig vandet. Det var også det perfekte vejr til, at tage sig en dukkert.

Noget der forbløffede mig var, at Minhos overkrop var helt perfekt. Hans mavemuskler var tydelige, selv hans ryg var perfekt. Jeg fattede ikke, at jeg lige stod og beundrede en fyrs overkrop. Jeg havde selv en! Men selvfølgelig, så havde jeg ingen muskler, overhovedet. Jeg var så flad, som en pige før puberteten.

 

Da jeg kom hjem senere om aftenen, tilbage til mit hus, var der stille. Der var ingen mennesker, som sædvanligt. Hvorfor overhovedet håbe, når jeg godt vidste, at jeg aldrig ville se dem igen? Billederne stod stadig på spisebordet, bare så jeg kunne lade som om, at de stadig var her.

Min mor og far.

Jeg savnede dem så inderligt.

”Minnie, jeg har lavet mad til dig! Håber det er i orden!” sagde Key, der pludselig stod ude i mit køkken. Jeg så forskrækket på ham, da han kom til syne i dørkarmen. Jeg nikkede forsigtigt med et lille smil.

”Tænker du stadig på dem?” spurgte han, da han stod og rørte rundt i en lille gryde. Han havde et lyserødt forklæde på og det hele. Altid lyserødt. Typisk Key umma.

Jeg trak lidt på skuldrene og så væk.

”Nogle gange,” mumlede jeg og rettede mit blik mod de to billeder, der stod på spisebordet. Jeg kunne mærke en enkelt tåre eller to, der pressede på.

”Minnie, hvordan var din tur på stranden?” spurgte Key hurtigt, da han kunne se, at jeg skulle til at græde. Mine øjne lyste nærmest op af glæde, da han spurgte. Jeg smilede stort.

”Det var så sjovt! Jeg hjalp en havskildpadde og jeg fandt den her flotte muslingeskal, se!” sagde jeg og fiskede den lyserøde muslingeskal frem fra min lomme. Key så på den.

”Hvor er den flot! Den er lyserød!” sagde han og smilede. Ja, lyserød. Keys yndlingsfarve.

”Hvordan fandt du den? Det ligner ikke en helt normal musling,” sagde han. Jeg tænkte lidt over det. Det var faktisk lidt sært.

”Der blev skyllet hundredvis af dem op på stranden, lige pludselig,” sagde jeg lavt. Key så på sin gryde, imens han fortsatte med at røre rundt.

”Taemin, kan du lide Minho?” spurgte han så. Jeg gispede og stirrede straks på Key med store øjne. Hvad?!

”U-Umma, han er lige startet i skolen og han er en fyr! Desuden, så er han smuk og perfekt, jeg er grim og ulækker,” mumlede jeg lavt og sænkede mit blik.

”Han vil slet ikke røre ved mig,” mumlede jeg lavt. Key sukkede opgivende og aede blidt mit hår imens han smilede opmuntrende til mig, med et af de smil, man ikke kunne undgå at smile tilbage til.

”Du er ikke ulækker, Taemin. Du er heller ikke grim, du har det kønneste ansigt, der findes,” sagde Key. Det ville enhver mor jo sige til sit barn, lige meget hvor grimt barnet var.

Jeg kunne ikke klare mig med, at høre det fra Key.

Jeg måtte høre det fra andre.

Jeg måtte høre det fra ham!

Jeg måtte høre det fra Minho.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...