Kidnapning

Jeg vil altså lige sige, at det her er et stykke, jeg skrev for at deltage i en konkurrence på goSupermodel.dk. Den handler om en pige ved navn Michaela Sharphrow, som bliver kidnappet, men hun bliver reddet af en mystisk dreng ved navn Jethro Torres, som den næste dag er meget kold overfor hende. Men om aftenen kommer han og undskylder for sin opførsel og fortæller grunden til det. Men det er ikke, hvad Michaela havde forstillet sig ... og de bliver forelskede, men faderen finder sig ikke i det. Den er meget kort, fordi jeg hele tiden blev nødt til at skære ned på den. God fornøjelse!

4Likes
19Kommentarer
2285Visninger
AA

1. del

Regnen piskede ned i stænger og gjorde dagen kedelig for fremtiden. Mine gummistøvler sagde den sædvanlige svup lyd, når jeg gik i de få muddermasser og regnpytter.

Jeg gik en genvej gennem skoven og kom i ganske let ly for regnen af de mange træer, som stod og holdt skoven i mørke.

Knas, knas, knas. En mærkelig lyd kom ovre fra et træ. Jeg kiggede mig tilbage, men fandt intet. ”Hm,” mumlede jeg lidt usikker, trak på skuldrene og traskede videre. 

Lyden var der igen. Knas, knas.

Vær nu ikke paranoid, Michaela, sagde jeg til mig selv i mit hoved. Det er sikkert bare et eller andet dyr.

Knas, knas.

Pludselig blev jeg væltet omkuld og fandt mig selv liggende fladt ned på ryggen på den våde skovbund. Jeg udstødte et lille skrig, men den mand, som tilsyneladende stod bag mit overfald, sprang på mig og slog mig bevidstløs med nogle få, hårde slag i min hovedskal.

 

Mit hoved dunkede smertefuldt. Jeg havde hovedpine. Alting var en smule tåget … Utydeligt.

Efter nogle minutter fandt jeg mig selv liggende på gulvet i et fremmed og meget mørkt værelse. Hvordan var jeg dog havnet her?

Jeg sprang op og udstødte et gisp. Frygten tog mig i ubehagelige kuldegysninger.

Jeg kunne ikke huske noget … Nej, vent lidt … Jeg var på vej til skole … gennem skoven … knas … smerte. Alting kom i langsomme tumulter og muligvis i den forkerte rækkefølge. Men jeg fandt ud af så meget, at jeg befandt mig i et fremmed værelse, hvilket måtte betyde, at jeg var blevet kidnappet.

Jeg sad og tænkte på, hvornår min gerningsmand mon ville komme ind og gøre forfærdelige ting ved mig. Et spejl i væggen fortalte mig, at jeg så forfærdelig ud. Mit lange, rødbrune hår lignede en høstak, mine blå øjne var rødsprængte, og min hud var bleg med hudafskrabninger og flænger her og der. De blødte, men jeg var ligeglad.

Jeg var sulten. Og tørstig. Jeg havde brug for en pille til min hovedpine.

Jeg kravlede hen til døren og prøvede forsigtigt at dreje håndtaget. Døren var låst. Jeg kiggede ud gennem nøglehullet og så en stue. Jeg kunne skimte et hoved med kort og sjusket sort hår titte op over kanten af ryglænet på en lænestol. Han sad og så fjernsyn. Muligvis sovende, for jeg kunne høre en lavmælt snorken.

Jeg rejste mig op og rullede de sorte persienner op, som holdt værelset i mørke. Hækken ude i haven var høj, så jeg kunne ikke stå og vifte med armene ud til forbipasserende folk på gaden. Jeg forsøgte at låse vinduet op, men han havde limet den fast.

Jeg bandede inde i mig selv. 

Pludselig faldt jeg over noget på gulvet og landede på ryggen og smadrede hovedet ned i gulvet. ”ARGH!” skreg jeg. Alting flød sammen igen og gjorde mig døsig …  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...