En ny begyndelse

Michelle er femten år gammel. Hun er skolen's populære pige, hun har altid haft det nemt, og har aldrig prøvet at blive mobbet. Hun tager på en indre rejse, og finder ud af at der faktisk er nogle der ikke har det så nemt, som hun selv.

1Likes
2Kommentarer
897Visninger

1. Skolefesten

Jeg drejede rundt foran spejlet. Langs min lange smukke slanke krop sneg sig der den smukkeste sorte kjole. Mit lange lyse hår var sat op i en perfekt knold, og min make up, det hele var bare perfekt! "Michella!" Min mor råbte nede fra gangen. "Ja mor! Jeg kommer ned nu" råbte jeg tilbage. Jeg gik ned af trappen, og nede i gangen stod min mor sammen med Magnus, han var virkelig alt det jeg drømte om. Hans smil, hans øjne, hans krop. Jeg var bare så forelsket! "Skal vi gå?" Spurgte Magnus, rakte hånden ud mod mig, og sendte mig hans aller mest charmerende smil, hans øjne lyste af glæde. "Ja, svarede jeg, gik hen imod ham, og strakte hånden frem mod hans. Lige da vi trådte ind i lokalethvor festen blev holdt kom der en kæmpe flok af mine og Magnus' venner og veninder hen imod os. Alle roste min kjole, mit hår, og min make up, jeg fik mast mig hen til Maria, min bedsteveninde, og gav hende det største kram, i hele verden. "Wow, du er så smuk i aften!" Sagde Maria. "Ikke i forhold til dig!" Sagde jeg. For hun var virkelig smuk! Hendes grønne kjole matchede perfekt til hendes brune øjne. Mig, Magnus og Maria gik hen imod drinks og snack bordet. Magnus gav mig et glas med punch, og tog også et selv. Jeg kiggede dybt ind i hans honning brune øjne, og lænede mig lidt ind mod ham, vores læber mødtes i et langt fantastisk kys. Jeg trak mig lidt fra ham igen, og smilede. Han smilede og tog mig i hånden. "Vil du danse?" Spurgte Magnus. "Ja" svarede jeg, og vi gik ind på dansegulvet. Lige da vi kom ind, og var kommet ind i positionen, skiftede musikken til en langsom ballade. Jeg lagde mit hovede på Magnus' skulder. Vi dansede til festen sluttede, altså i flere timer. Mit hjerte bankede, det her fik mig til at tænke på dengang vi blev kærester. Jeg havde været lun på ham i en evighed, da der en dag skete noget. Vi sad i klassen, og skulle have Biografi. Jeg sad bagved ham, og batragtede ham, sådan lidt i mine egne tanker, da han pludselig vender sig om. "Årh, hvad er det nu det der fotosyntese er?" Spurgte han mig, og pegede på den første opgave. "Det er det der.." Begyndte jeg, men jeg blev pludselig nervøs, og endte med at fortsætte: "Det kan jeg heller ikke huske" svarede jeg, og trak på skruldrene, men et lille uskyldigt smil. "Det er bare okay" sagde han og smilede. Jeg kom tilbage til virkeligheden. Min kæreste, festen, dansen.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...