Oh My Gosh!

Karorin har altid været en meget troende pige, efter hendes mor døde, hvilket er ti år siden. Hun har altid været for bange for, at elske nogen igen. Der sker dog en stor ændring i hendes liv, da Saki, en af Karorins gode veninder, tvinger hende med til en koncert med Sakis store idoler, drengegruppen "SHINee", hvor hun endda har backstage billetter til. Efter meget overtalelse beslutter Karorin sig for, at give det en chance. Det sker, at Karorin bliver fristet af en af medlemmerne, da han synger sin solo, "Oh My Gosh!". Karorin bliver uigenkaldeligt forelsket, i Choi Minho. [Tak til Saki, da hun hjalp mig med, at komme med idéer til handlingen! <3]

178Likes
735Kommentarer
17847Visninger
AA

9. "Vi ses"

Minhos smil var så smukt, så varmt. Jeg ville ønske, at jeg havde lov til at kramme ham, men så ville han jo straks trække sig væk. Kendte ville normalt ikke omgås med normale mennesker. Det sårede mig inderligt.

”Rin, jeg fik et billede med Key, og hans autograf!” skreg Saki, lykkelig som hun nu var. Jeg rettede straks mit blik mod hende, det samme gjorde Minho.

Saki stoppede med at skrige, da hun så hen på os. Hun smilede skævt til mig.

”Du fandt ham med den gode overkrop, hva’ Rin?” sagde hun, selvfølgelig på Dansk, så Minho ikke forstod det! Så havde jeg også slået hende ihjel!

”Minho, vi skal af sted,” sagde Onew da han trådte ind i omklædningsrummet. Han fik øje på mig og smilede varmt til mig. Hans smil var utroligt flot.

”Jeg kommer, Onew,” sagde Minho og rejste sig op. Jeg rejste mig hurtigt, af ren refleks. Jeg så på Minho, mit blik var trist, uden jeg vidste det. Han så dog på mig med sit varme smil.

”Jeg håber inderligt, at vi ses en dag, selvom du bor i Danmark,” sagde han. Jeg nikkede forsigtigt, jeg turde ikke rigtigt at sige noget. Jeg var for genert.

”Vi ses en dag, Minho oppa,” sagde jeg med et smil. Jeg syntes, at jeg kunne ane, at Minhos kinder fik et lyserødt skær, da jeg sagde det. Onew trak ham dog hurtigt med sig.

Han smilede en sidste gang, før han forsvandt ud af omklædningsrummet. Jeg sank sammen på gulvet i et dybt suk.

”Er man forelsket, Rin-Rin?” spurgte Saki med et drilsk smil. Jeg bed mig selv i underlæben. Var jeg forelsket? Var det den følelse jeg havde der hed forelskelse?

 

”Mange tak, fordi du tog med mig til koncerten, Rin! Det var den vildeste oplevelse i mit liv! Selvom det alt for hurtigt var forbi,” mumlede Saki trist, da hun smed sig på sengen i vores hotelværelse.

Jeg svarede hende ikke.

Hun så da over på mig, da jeg lagde mig på min seng. På maven. Så vidste hun, at der var noget helt galt.

”Rin, det med forelskelsen, jeg nævnte før, det var altså bare for sjov! Tag det ikke så personligt,” sagde hun forsigtigt.

”Saki, hvad nu hvis jeg faktisk er forelsket i Minho?” spurgte jeg forsigtigt. Saki bed sig i underlæben og lukkede sine øjne stramt i.

”Kendte bliver meget sjældent forelsket i normale folk, desuden har jeg hørt, at Minho bedst kan lide piger, der er et år eller to ældre end ham,” sagde Saki lavt.

Jeg rullede da om på min ryg, imens jeg stirrede op i loftet. Mit blik var så trist, jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op! Mit hjerte var ved at briste totalt. Jeg kunne slet ikke få ham ud af mit hoved!

Hans smil, hans øjne, hans stemme. Hans overkrop. Det hele var så perfekt ved ham.

Det var også den første nat, hvor jeg drømte om en fyr.

 

”Rin-Rin, vågn op!” Saki vækkede mig igen næste dag. Jeg gned mig i øjnene og stod hurtigt op. Jeg havde pludseligt ingen tidsfornemmelse, men nogle rester fra min drøm hang stadig i mit hoved.

Minho.

Jeg havde pludselig en virkelig stor trang til, at kvæle Saki.

”Op med humøret, Rin,” mumlede Saki lavt, da hun så mit dræberblik. Ja, jeg ville meget snart slå hende ihjel for at have vækket mig fra den drøm!

”Tag dog en morgendukkert i poolen, så bliver du sikkert glad,” sagde hun.

Poolen? Hvorfor var der en lille klokke, der ringede?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...