Oh My Gosh!

Karorin har altid været en meget troende pige, efter hendes mor døde, hvilket er ti år siden. Hun har altid været for bange for, at elske nogen igen. Der sker dog en stor ændring i hendes liv, da Saki, en af Karorins gode veninder, tvinger hende med til en koncert med Sakis store idoler, drengegruppen "SHINee", hvor hun endda har backstage billetter til. Efter meget overtalelse beslutter Karorin sig for, at give det en chance. Det sker, at Karorin bliver fristet af en af medlemmerne, da han synger sin solo, "Oh My Gosh!". Karorin bliver uigenkaldeligt forelsket, i Choi Minho. [Tak til Saki, da hun hjalp mig med, at komme med idéer til handlingen! <3]

178Likes
729Kommentarer
17856Visninger
AA

19. Fuck...

”Jeg vil savne dig så meget, Minho,” mumlede jeg lavt og så væk fra Minhos øjne, der udstrålede hans flammende karisma. Han kørte da blidt sin hånd over min ene kind, og løftede blidt mit ansigt en lille smule op, for at møde hans.

”Jeg vil savne dig mere end du aner, Rin,” hviskede Minho til mig og kyssede blidt mine læber. Først tænkte jeg lidt, at han helt sikkert ikke ville savne mig. Han kunne få stort set alle de piger, han ville have, og jeg var jo bare en tilfældig, almindelig pige.

”Rin, vi skal af sted,” mumlede Saki der havde et trist ansigtsudtryk, da hun lige havde sagt farvel til Key og de andre. Jeg så forsigtigt hen på hende og nikkede kort. Jeg så en sidste gang på Minho, idet jeg fik tårer i mine øjne.

”Farvel, Minho oppa,” mumlede jeg lavt. Minho kyssede min pande.

”Vi skal nok ses igen en dag, Rin… Bare rolig,” hviskede han lavt. Jeg sænkede mit blik lidt, hvis de ord dog bare var sande. Jeg trak mig langsomt væk fra ham, og vendte mig om, for at gå med Saki tilbage til vores værelse, for at få vores kufferter.

Og så gik turen bare hjemad. I tredive, smertende, timer i fly.

 

***

 

”NEJ! Der skal den heller ikke stå!” sagde jeg og rykkede endnu engang om på noget inde på mit værelse. Min far havde købt et hav af nye møbler til mig, nok fordi han var bange for, at jeg skulle forlade ham da jeg var i Sydkorea. Han kunne ikke lide mig, men alligevel ville han heller ikke miste mig. Jeg mindede for meget om mor, til at han ville smide mig ud.

”Hvad med derovre?” spurgte Saki, der sad på min seng og så på, imens jeg var ved at slide mig selv ihjel. Det var snart juleaften, og jeg ville gerne have et flot værelse til da.

”God idé- Arh…” mumlede jeg og sank straks lidt sammen i knæ, imens jeg tog mig til min mave.

”Rin! Hvad sker der?!” udbrød Saki straks og løb over til mig. Jeg kunne slet ikke rejse mig op. Der var et hav af forskellige kramper i min mave, og en kvalme rejste sig pludselig i min hals. Jeg holdt mig for munden, fik mig rejst op, og løb ellers bare mod toilettet, for at kaste op.

Hvorfor kastede jeg op?! Jeg havde ikke været syg i meget lang tid, og det kom bare så pludseligt.

”Hvad er der galt, Rin?” spurgte Saki, da jeg skyllede ud i toilettet, efter den ”dejlige” substans var kommet ud af min mund. Ja, det var hele morgenmaden, der lige var røget op igen der.

”Jeg ved det ikke,” mumlede jeg lavt og tog min tandbørste, for at børste mine tænder, min tunge og resten af min mund, så grundigt jeg kunne. Saki lagde sine arme over kors, og så mistænkeligt på mig.

”Har du spist noget, du ikke kunne tåle?” spurgte hun. Jeg rystede på hovedet og børstede videre.

”Har du det dårligt, er du syg?” spurgte Saki. Jeg rystede på hovedet, jeg havde det allerede fint igen. Mavekramperne var allerede pist væk.

”Hvad kan det så skyldes…” mumlede Saki lavt for sig selv. Jeg sendte hende et mærkeligt blik, imens jeg børstede mine tænder videre. Jeg så mig da ind i spejlet, idet sekund, jeg huskede det hele, og alle billederne af Minhos svedige, stønnende ansigt kom frem.

”PFFFT!!!” Jeg spyttede straks al tandpastaen direkte på spejlet. Saki så forskrækket på mig, imens grinede lidt over min pludselige reaktion.

”Fuck…” hviskede jeg.

”Fuck hvad?” spurgte Saki med et grin.

”Vi glemte beskyttelse…” mumlede jeg lavt med store øjne.

”… Fuck…” sagde Saki og mistede sit grin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...