Venner for evigt - lige til vi skilles

Sebastian har en bedste veninde, som han elsker over alt på jorden. Men spørgsmålet er, om han egentlig gerne vil være mere end blot venner? Hvad vil hun sige til det?

Samtidig har han det ikke alt for nemt der hjemme, da hans forældre er skilt, og hele tiden skændes om ting, som Sebastian synes er helt åndssvage.

2Likes
5Kommentarer
1797Visninger
AA

2. Jeg elsker dig?

,,Ikke noget alligevel.” endte det med, at jeg svarede.

Hun grinede lidt.

,,Jeg forstår dig virkelig ikke,” sagde hun.

Jeg grinende, lidt falsk, til hende.

Inderst inde i mig, afspilles samtalen.

 

,,Jeg tænkte på… Hvis nu ikke, at det ødelagde for meget mellem os. Ville du så ikke være min kæreste?”

Hun havde grint og klappet mig på skulderen imens hun ville have sagt:

,,Lad os nu tage det til den tid. Det er ikke noget at tænke over lige nu.”

 

Det er noget af det helt igennem fantastiske ved Kate; hun tager ikke sådan noget så personligt.

Alligevel havde tanken tynget mit humør tilstrækkeligt meget ned til, at hun opdagede det.

,,Hør, hvad er der i vejen?” spurgte hun stille, og lagde en arm rundt om mig.

Jeg trak på skuldrene.

,,Ikke så meget,” svarede jeg.

Hun vendte øjne og kiggede opgivende på mig.

,,Alle de år vi har tilbragt sammen, og så er der stadig noget du ikke vil fortælle mig? Ih altså!” Hun puffede drillende til mig, og jeg skubbede tilbage, mens jeg smiler lidt.

,,Alle har vel lidt hemmeligheder,” forsvarede jeg mig selv. ,,Jeg tør væde med, at du også har mindst én hemmelig hed for mig.”

Kate kiggede lidt frem for sig.

,,Joh, der er måske en enkel,” sagde hun til sidst.

,,Og du kunne da vel aldrig finde på at fortælle mig den?” spurgte jeg nysgerrigt.

,,Din bums, så ville det jo ikke være en hemmelighed mere.”

jeg grinede lidt.

,,Okay, det er rigtigt nok.”

,,Shit!” udbrød Kate pludseligt. ,,Vi skal sgu da køre nu!”

Jeg kiggede på klokken. Den var lidt i otte. Jeg fór op af sengen og skyndte mig ud for at hente mine ting. Kate stod allerede i døren og ventede. Jeg fik med besvær møvet mig igennem den rodede garderobe. Remmen fra min skuldertaske gnavede, og jeg prøvede at rette den. Jeg bandede lavmælt da jeg opdagede, at Kate stod og var ved at dø af grin over min lille kejtede optræden.

,,Det er ikke sjovt!” sagde jeg gnavent mens jeg gik forbi hende med næsen i sky for sjov. ,,Du kunne godt lige have hjulpet mig eller noget.”

,,Det er meget sjovere at være tilskuer. Har du nogensinde overvejet at være komiker?” spurgte hun.

,,Haha, meget sjovt,” sagde jeg og prøvede at lyde sur, men kunne ikke rigtigt holde smilet tilbage.

Vi satte os op på cyklerne og spurtede til skole.

,,Hvad er klokken?” spurgte jeg Kate forpustet da vi hade stillet vores cykler og hastede hen mod vores klasse.

,,3 over,” svarede hun forpustet.

,,damn it,” mumlede jeg og begyndte at løbe.

,,Vi må håbe, at vores lærer ikke er kommet,” sagde Kate, der var lige i hælene på mig.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...