Venner for evigt - lige til vi skilles

Sebastian har en bedste veninde, som han elsker over alt på jorden. Men spørgsmålet er, om han egentlig gerne vil være mere end blot venner? Hvad vil hun sige til det? Samtidig har han det ikke alt for nemt der hjemme, da hans forældre er skilt, og hele tiden skændes om ting, som Sebastian synes er helt åndssvage.

2Likes
8Kommentarer
1693Visninger
AA

1. Min bedste veninde

Jeg vågnede.

Blinkede nogle gange med øjnene for at vænne mig til det skarpe lys.

Jeg så på klokken. Halv 6. Typisk mig at vågne så tidligt. Måske skulle jeg prøve at gå senere i seng. Jeg vidste det ikke. Jeg valgte bare at stå op og tage tøj på.

Jeg gik ud i køkkenet for at finde noget at spise. Mens jeg hældte den sjat mælk, der var tilbage, ud af kartonen, gabte jeg. Okay, måske var jeg alligevel træt. Jeg gabte igen. Lidt meget træt. Jeg overvejede stærkt at gå i seng igen, men fortrød så, da jeg alligevel kun ville kunne vinde en halv times søvn for så at vågne igen.

Endnu et suk. Ingen årsag, at min lærer altid brokkede sig over, at jeg aldrig fulgte med i timen. Jeg var jo træt, for fanden. Kunne hun ikke forstå det?

Det sjove var, at jeg alligevel altid redede mig ud af situationen igen. Det var nu mere på grund af min fantastiske bedste veninde, Kate. Hun er født i England. Da hun var spædbarn valgte hendes forældre at flytte til Danmark, da hendes far havde fået nyt job, der involverede Danmark meget.

Kate… Jeg så drømmende frem for mig. Hun er helt igennem fantastisk, og den bedste ven man overhovedet kan ønske sig. Ven… Måske ville jeg gerne være lidt mere end venner… Nej, jeg skubbede tanken fra mig. Hun ser mig kun som en ven, og desuden ville det også ødelægge vores venskab, hvis vi blev kærester. Kærester? Jeg nærmest vrængede ordet inde i mit hoved. Aldrig i livet!

Klokken var nu lidt over 6, så der var cirka halvanden time til jeg skulle køre.

Jeg hørte noget vibrere. En sms. Jeg fór over til min mobil for at se, hvem der havde skrevet.

Er du vågen?

Beskeden var fra Kate. Jeg fik et ufrivilligt smil på læberne og svarede:

Selvfølgelig er jeg det, hvad regner du mig for?(-;

Der gik noget tid, og så bippede endnu en sms ind på min mobil.

Haha, det ved jeg sgu heller ikke helt;D - Må jeg komme over?

Jeg svarede med det samme:

Of course, du kommer bare(-; Er stadig hos min far.

Jeg lagde mobilen fra mig, og begyndte at rydde af bordet. 10 minuttet efter ringede det på døren, og Kate trådte ind.

,,Hey,” hviskede jeg glad og krammede hende. Jeg tyssede på hende, da vi nødigt skulle vække min far, og så listede vi overdrevet ind på værelset mens vi var ved at dø af grin over hinandens grimasser. Vi væltede nærmest ind på værelset og smed os på min uredte seng. Jeg begyndte for sjov at kilde hende, og hun prøvede febrilsk at lade være med at grine. Hun klarede det bare ikke så godt, og det endte med at vi begge lå helt forpustet på ryggen i min seng.

,,Du, Kate?” spurgte jeg mens jeg stadig hev efter vejret.

,,Jah?” svarede hun mindre forpustet.

Lidt stilhed mens jeg overvejede, hvad det egentlig var jeg ville sige. Men inderst inde vidste jeg det jo godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...