The Black Rose

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2011
  • Opdateret: 1 nov. 2011
  • Status: Færdig
Vi følger "Tyvenes Prinsesse" Misha Moon i hendes jagt på en kur mod den sygdom, der så gerne vil slå hende ihjel. Hendes søgen bliver dog markant ændret, da hun støder på en velkendt person, der ser ud til at have noget at gøre med hendes glemte fortid.

7Likes
62Kommentarer
3899Visninger
AA

5. Indenfor

Jeg vidste ikke, om jeg skulle være bange eller nervøs, mens han bevægede sig hen imod mig. Hans ansigtsudtryk var ulæseligt på hovedet, men blikket i hans øjne var ikke til at tage fejl af. Han var irriteret, og alligevel var der et lille glimt af noget, som han fandt morsomt.

”Sagde jeg ikke, at du ikke skulle stjæle fra mig?” Hans stemme var mørk, men havde alligevel noget fløjlsblødt over sig, selvom tonen ikke ligefrem var videre venlig. ”Hvis jeg ville stjæle fra dig, tror du så, jeg ville hænge her?” Jeg så på ham med lettere irritation, og kunne mærke hvordan blodet løb mig til hovedet og bestemt ikke hjalp mig til at klare tankerne.

Han tog kniven i mit bælte, og et ganske kort øjeblik holdt han æggen mod min hals. Derefter tog han kniven op og med et rent snit skar rebet over. Jeg mere mærkede sammenstødet med jorden, end jeg hørte det høje bump fra da min skulder kom i kontakt med den. Jeg lå fladt på ryggen og kunne mærke smerten i min venstre skulder, som jeg var landet på. Jeg tog min straks til den, for at sikre mig den ikke var kommet alvorligt til skade, men at det blot var stødet fra faldet. Lyden af metal der susede igennem luften ramte mine øre og jeg drejede hovedet, hvor min kniv placerede sig i jorden lige foran min næse. Jeg vendte mit blik op imod de mørke øjne, som kiggede ned på mig.

Mit hjerte hamrede mod indersiden ad mit bryst, da han satte sig ned på hug og jeg ligefrem kunne dufte ham. En sød og let kraftig duft af en blanding af moskus og fyrnåle ramte mine næsebor, og endnu en gang fik det mig til at føle, at jeg kendte den duft. At den betød noget godt for mig, men hvad havde jeg ingen idé om.

”Prøver du på noget, er du død..” Han rejste sig op igen og gik med lange skridt over mod huset igen. Jeg blinkede et par gange, inden min hjerne fik sendt signal ud til musklerne i min krop, og jeg med et let bøj i ryggen og ved at sætte af med hænderne fra jorden kom hurtigt op ad stå. Jeg trak kniven op fra jorden og puttede den tilbage i bæltet.

Mine ben satte sig straks i bevægelse over imod huset, som om de var bange for, at fornemmelsen af noget velkendt skulle forsvinde. Jeg fugtede mine læber let, inden jeg bevægede mig ind ad døren i huset. Huset var bygget af træ fra skoven med belægning af bark udenpå, så det let faldt ind i mængden. Indendørsarealet bestod af et rektanglet rum med en seng stående i hjørnet op ad væggen længst væk fra døren.  Lige foran mig befandt sig et simpelt ildsted, der måtte blive brugt til madlavning, og på min højre side stod et bord af træ og to stole. I enden ad værelset stod et enkelt skab af træ, ellers var væggene bare, og det var tydeligt at hele møblementet var hjemmelavet.

Fyren havde sat sig på en af de to stole og så op på mig da, jeg trådte helt ind i huset og tillod mig at lukke døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...