Cherubim of the Lawless

Han er tyv. Han er ligeglad med, hvad folk synes om ham, alligvel har han et rent hjerte.
Hun faldt fra himlen, med hendes vinger revet af. Hun skal bevogte ham, der er ligeglad med landets love. Ligeglad med hans liv.
Hvad sker der så, når hun lander på hovedet, og glemmer den vigtigste regel af dem alle?
Hun må ikke forelske sig.
[Vil gerne sige TAK til Rye, fordi han hjalp mig med navnet!]

114Likes
200Kommentarer
7947Visninger
AA

11. Reglerne

Jeg kunne slet ikke fjerne mit blik fra arrene på hendes ryg. Det så smertefuldt ud. Men hvorfor var hun besvimet? Det bekymrede mig meget. Jeg vendte hende om på ryggen og løftede hende op, for at lægge hende i min seng.

Hendes ar på ryggen.

Det kunne nærmest ligne, at det var…

Vinger.

Vinger, der var blevet revet af. Det var jo ikke en mulighed, vel?! Hun var jo bare en helt normal pige, der havde fået hukommelsestab! Det var sikkert bare noget, jeg bildte mig selv ind.

”Der findes ikke engle, Kim Jonghyun,” hviskede jeg til mig selv og tog mig til panden. Selvom Karorin lignede en engel udenpå og indeni.

 

Karorin P.O.V.

 

Der er meget få regler, som skytsenglene skal overholde.

Der var en stor, mægtig og dyb stemme, der talte til mig. Jeg vidste ikke, hvor stemmen kom fra, men jeg følte mig tryg i stemmens nærvær.

Regel nummer et; Du skal beskytte den person, du er sendt til jorden for at overvåge, lige meget hvad.

Nummer to; Du må ikke ændre naturens gang for andre end den person, du skal beskytte.

Nummer tre; Hvis du skulle fejle i, at beskytte, og han eller hun dør, så kan du, af egen fri vilje, få personen tilbage, ved at give afkald på dit lys, og blive en Fallen Angel.

Nummer fire; Du må aldrig forelske dig i et menneske!

Nummer fem; Bliver regel nummer fire brudt, så…

 

”Karorin, er du okay?” spurgte han, da jeg åbnede mine øjne forsigtigt op. Han vækkede mig fra drømmen jeg havde. Hvad var det, for en drøm?

”Jeg har det fint,” sagde jeg forsigtigt og så på Jonghyun, der havde vækket mig. Han holdt en klud på min pande. Var han bekymret for mig?

”Umma! Er du okay?” sagde Yoogeun, der kravlede op på sengen til mig. Jeg smilede varmt til den lille dreng og nikkede.

”Umma har det fint,” sagde jeg lavt. Aiji kom også ind til os, med en telefon i hånden. Hun så på Jonghyun og satte så hænderne i siden.

”Er Yoogeun præsidentens søn?” spurgte hun så. Jonghyun nikkede. Aiji stirrede på ham med store øjne.

”ER DU RIGTIG KLOG!?” udbrød hun.

”Hvad vil du, Aiji?” spurgte Jonghyun. Aiji knurrede lavt, men rakte ham så telefonen.

”Der er blevet fundet frem til en løsesum. Onew vil tale med dig,” sagde hun og rakte Jonghyun telefonen. Han tog den hurtigt og lagde den mod øret. Han snakkede lidt frem og tilbage med Onew.

Jeg så mig da lidt tilbage, så lidt af min ryg, jeg nu kunne se. Der var lidt forbinding over.

Jonghyun.

Det kildede i min mave, hver gang jeg så på ham eller tænkte på ham. Hvordan kunne det være? Hvad var det, der foregik indeni mig hele tiden?

Jonghyun lagde telefonen væk, og så på mig.

”Om to dage, skal Yoogeun afleveres. Vi får en stor løsesum,” sagde han og smilede stort til mig, idet han satte sig ned på sengekanten, ved siden af mig.

”Men… Ser vi ham så ikke igen?” spurgte jeg lavt og så hen på Yoogeun, der legede med dynen. Jonghyun rystede på hovedet.

”Det skal du ikke regne med,” sagde han. Jeg sænkede mit blik lidt og nikkede forsigtigt. Jeg ville ikke være i stand til, at se Yoogeun igen. Det var hårdt.

”Se det på den lyse side, Rin, du kan få den halskæde, du gerne vil have,” sagde han og smilede varmt til mig, og lagde en arm over mine skuldre. Jeg så forvirrende på ham.

”Hvad kaldte du mig?” spurgte jeg.

”Rin! Det er dit kælenavn,” sagde han med et smil.

Mit kælenavn.

Jonghyun havde fundet et kælenavn til mig!

Det gjorde mig så inderligt lykkelig. Som om, tusinde sommerfugle fløj rundt inden i min mave. Det kildede så forfærdeligt meget!

Så kunne jeg mærke roserne.

De groede endnu engang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...