Fattig i Indien 1+2+3 ❀ Justin Bieber

Ja, det her er min Fattig i Indien serie, hvis i skulle gide læse den igen, eller læse den for første gang. Det kan jo være i har lyst til at læse, hvordan jeg startede ud med at skrive :-P
- Resumeerne står som et kapitel, da det er alle de tre i serien, der er i den her Movella :)

42Likes
79Kommentarer
10626Visninger
AA

41. Kapitel 9

 

Jeg bankede på den en hvid dør. Inde bag døren ville der være et musiklokale, som jeg skulle have nu. Da der ikke blev svaret gik jeg forsigtigt ind.

”Yasmina dog” sagde Lene, som vi åbenbart også havde i musik. Da vi var forskellige elever, til de forskellige fag, var det kun Sofie jeg sådan virkelig kendte.

”Jeg faldt ned fra et træ” sagde jeg stille.

”Det var da ikke godt, men sæt dig bare ned. Der var en ledig stol ved siden af Sofie, så der satte jeg mig.

”Du faldt ikke ned fra et træ” hviskede hun til mig.

”Nej” hviskede jeg tilbage.

”Fortæl mig alt senere” hviskede hun og smilede. Jeg nikkede. Sofie tog en tus fra hendes penalhus og flyttede hånden over mod min gips. Jeg lod hende skrive på den, og hun skrev ’Yasmina er sød’. Jeg smilede til hende og hun gengældte mit smil.

”Nå lad os komme i gang med en sang” sagde Lene og klappede i hænderne. Alle gik til et instrument og nogen gik op til mikrofonerne, men jeg blev bare siddende.

”Yasmina kender du Michael Jackson?” spurgte Lene mig.

”Ja” sagde jeg, da Justin jeg havde hørt noget af hans musik.

”Hvad med Black or White?” spurgte hun mig. Jeg nikkede da det var den sang, jeg havde hørt mest.

”Så kom da op og syng” sagde Lene glad. Jeg vidste egentlig ikke, om jeg gad at synge for hele klassen, men jeg gik alligevel der op. Da der var en mikrofon fri, stillede jeg mig ved den. Lene signalerede at instrumenterne skulle begynde, det lød rigtig godt. Jeg kiggede på Sofie, som bare stod med en triangel. Jeg begyndte og synge. Sofie kiggede mærkeligt på mig og glemte at spille på trianglen. Da det gik op for hende, at hun havde glemt det fik hun hurtig styr på det igen.

Da sangen var færdig, var mange af eleverne helt mærkelige.

”Det var virkelig godt Yasmina” sagde Lene til mig, jeg smilede bare og satte mig ned.

”Er du Yas?” var der så nogen af de andre elever der spurgte.

”Ja det er mig” sagde jeg hurtigt til dem. De blev total vilde.

”Jeg er altså bare en normal pige” sagde jeg til dem. De satte sig stille ned.

”Nå men der gik timen” sagde Lene. Alle eleverne – undtagen Sofie og mig – skyndte sig ud af klasseværelset.

”Du er virkelig en god sanger” sagde Sofie glad til mig.

”Du er også god på trianglen” sagde jeg og grinte lidt.

”Jeg er bedre til dans” hviskede hun til mig, da Lene ikke skulle høre det. Vi gik ud på gangen, jeg skimmede lige for at se om gruppen var der, for dem ville jeg nødig møde. Heldigvis kunne jeg ikke se dem, så mig og Sofie gik over mod vores skabe.

”Jeg tænkte på, om jeg ikke kunne komme hjem til dig senere?” spurgte Sofie.

”Jo gerne” sagde jeg og smilede.

”Fint” sagde hun og smilede tilbage. Vi kom hen til vores skabe. Jeg lagde straks mærke til, hvor kedeligt og grimt mit var, i forhold til Sofies.

”Hvor er mit skab grimt” sagde jeg til hende. Hun grinede bare – en dejlig latter.

”Men vi ses, jeg skal over til møde for skoleavisen” sagde hun og begyndte at småløbe. Igen var jeg alene, og var virkelig bange, hvis de nu skulle komme. Jeg gik til højre men faldt ned på jorden, da en gik ind i mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...