Fattig i Indien 1+2+3 ❀ Justin Bieber

Ja, det her er min Fattig i Indien serie, hvis i skulle gide læse den igen, eller læse den for første gang. Det kan jo være i har lyst til at læse, hvordan jeg startede ud med at skrive :-P
- Resumeerne står som et kapitel, da det er alle de tre i serien, der er i den her Movella :)

42Likes
79Kommentarer
10663Visninger
AA

25. Kapitel 23

Det var som et chok for mig, hvad ville han nu gøre? Han åbnede munden, men lukkede den igen.

”Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det” sagde han og kiggede ned i gulvet. Tankerne fløj rundt i mit hovedet, han havde stadig ikke sluppet mine hænder.

”Yasmina, jeg kan godt lide dig” sagde han imens han kiggede ned. Han kunne lide mig! Men følte jeg overhovedet noget for ham, altså som en bror ja – men så heller ikke mere.

”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige Jesper” sagde jeg og prøvede at fange hans blik.

”Du har sikkert stadig følelser for ham Justin” sagde han hårdt og fjernede sine hænder fra mine. Jeg blev skuffet, men jeg vidste ikke om jeg følte noget.

 

”Jesper” sagde jeg og kiggede på ham. Han svarede ikke men rejste sig op, og gik hen til væggen og stod med  ryggen til mig.

”Jeg kender dig jo nærmest ikke” sagde jeg sørgmodigt.

”Det kan du komme til” jeg kunne se et lille smil på hans læbe, men jeg kunne kun lige ane det sådan som min vinkel var.

”Det kan jeg” sagde jeg og smilede, selv om han ikke kiggede på mig.

”Vil du ikke give det en chance så?” spurgte han pludseligt.

”Det er lidt mærkeligt, men det skal så være ved at vi laver ting sammen, som venner” sagde jeg stille. Han vendte sig om og satte sig ved siden af mig.

”Jeg ved det lyder mærkeligt, men selv om jeg kun har kendt dig i kort tid, og vi på en måde er søster og bror, kan jeg lide dig” sagde han og kiggede mig i øjnene.

”Er du sikker på, at det er på den måde” sagde jeg og bed mig i læben. Hvad nu hvis jeg kunne lide ham, men bare ikke havde fundet ud af det endnu? Jeg tænkte meget, så jeg ikke fik hørt hvad han sagde. Han smilede til og mig og jeg besvarede hans smil.

”Nå, skal vi ikke få sat den video på Youtube” afbrød han stilheden med.

”Er du sikker?” spurgte jeg ham.

”Hvad mener du?” spurgte han tilbage.

”Jeg er ikke sikker på om jeg vil” sagde jeg og bed mig i læben, jeg bed mig altid i læben når jeg var nervøs.

”Altså hvis jeg var Justin, og ikke vidste om du levede eller ej” sagde han og stoppede midt i sætningen. Han fik det vidst mærkeligt af at tale om Justin.

”Jeg forstår” sagde jeg og gik hen til ham.

”Hvis du tager din hånd om musen” sagde han og pegede på en mus med ledning i. Jeg tog hånden på den, og så forskrækket op på ham, da musemarkøren på skærmen gik i den retning, jeg bevægede mig.

”Se” sagde jeg som en fem årig pige. Han grinte af mig og lagde sin egen hånd oven på min.

”Se nu gør du sådan her” sagde han og førte min hånd – med hans over på – hen til det sted hvor der stod: ’Post’

”Så trykker du når du er parat” sagde han og smilede til mig, han havde stadig ikke flyttet sin hånd. Jeg tænkte mig hurtigt om, men trykkede så. Den skulle først oploade. Jeg var nærmest helt skrækslagen. Men Jespers dejlige hånd oven på min gjorde mig varm inden i.

Da Jesper fjernede sin hånd, kiggede vi i hinandens øjne, det var først der, at jeg lagde mærke til at han havde grønne øjne. Jeg fjernede blikket og gik over til hans vindue. Han havde udsigt til havet, hvor var det smukt med solnedgang. ”Solnedgangen er smuk” sagde jeg. Jesper gik hen til mig og tog min hånd og flettede fingre som svar. Selv om jeg havde løst til at kigge ham i øjnene, blev mit blik på den smukke solnedgang.

”Vil du gå en tur?” spurgte Jesper pludselig.

”Gerne” sagde jeg, da det faktisk var det jeg havde lyst til.

 

”Jeg har glemt noget, jeg henter det lige” sagde Jesper, efter at vi havde gået i kort tid. Han løb tilbage mod huset og der stod jeg alene. Det var næsten helt mørkt, det var lidt uhyggeligt. Jeg kunne pludselig høre nogle buske pusle, men sådan et tørt sted som det her, havde da ikke buske. Nu hørte jeg også hvisken, jeg blev virkelig bange. Jeg tog fingrene op i ørene, for at dæmpe lyden. Det hjalp, men jeg skulle aldrig have gjort det, for pludselig blev jeg ramt af noget i ryggen. Jeg faldt ned på den hårde vej og alt blev sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...