Fattig i Indien 1+2+3 ❀ Justin Bieber

Ja, det her er min Fattig i Indien serie, hvis i skulle gide læse den igen, eller læse den for første gang. Det kan jo være i har lyst til at læse, hvordan jeg startede ud med at skrive :-P
- Resumeerne står som et kapitel, da det er alle de tre i serien, der er i den her Movella :)

42Likes
79Kommentarer
10658Visninger
AA

34. Kapitel 2

 

”Justin hvor er vi?” spurgte jeg ham, da jeg havde et bånd for øjnene og ikke kunne se.

”Bare vent” sagde han og skubbede mig videre. Jeg var tryg, så jeg var slet ikke bange.

”Er det noget stort?” spurgte jeg ham.

”Ja” sagde han. Jeg gættede på at han smilede, hvis jeg kunne se ham.

”Så er vi her lige omlidt” sagde han. Jeg var helt vildt spændt, hvad mon det var? Justin stoppede og tog hænderne op til mit baghoved, for at binde båndet op.

”Jeg er meget spændt!” sagde jeg ret højt. Justin svarede ikke, han fumlede bare med knuden. Endelig fik han den op og jeg kunne se. Jeg kiggede på det smukkeste hvide hus. Det var ret stort, med havudsigt.

”Hvad skal jeg med det Justin?” spurgte jeg ham stille.

”Altså det er dit hus, så du bestemmer vel selv hvad du vil, men jeg tænkte nok på at du skulle bo der” sagde han og grinte.

”Har du købt et hus til mig” sagde jeg og rødmede.

”På en måde” sagde han og blinkede. Jeg var helt forelsket i huset, det var virkelig flot, og glamourøst.

”Men skal jeg bo der alene?” spurgte jeg ham.

”Nu håber jeg ikke du bliver sur, men mine venner bor der inde, altså min mors venner. De ville gerne adoptere en pige, også fortalte jeg dem om dig” sagde han og kiggede på mig. Jeg var virkelig målløs, men tanken om nye forældre gjorde mig lidt bange.

”Har de andre børn?” spurgte jeg og bed mig i læben.

”Nej, bare rolig” sagde han og blinkede til mig. Jeg grinte af ham og krammede ham.

”Det bedste ved det hele er, at jeg bor fem minutter væk, hvis du går” sagde han og blinkede til mig igen.

”Det lyder super” sagde jeg.

”Dine søstre bor også kun to minutter herfra” sagde han. 

”Justin du er den bedste” sagde jeg og kyssede ham på kinden. Han rødmede straks.

”Du kan bare gå ind og møde dem” sagde han og skubbede mig blidt af sted. Jeg vendte mig om og vinkede til ham og løb så ind mod huset. Da jeg kom ind på grunden, stod der en kvinde og en mand. Jeg stoppede og kiggede smilende på dem. De smilede også tilbage. Jeg løb hen og krammede dem.

”Du må være Yasmina” sagde kvinden.

”Ja de er mig, og i må være” sagde jeg, men stoppede mig selv, da jeg ikke kendte deres navne.

”Jeg hedder Jonas og det her er Astrid” sagde Jonas og pegede på Astrid.

”Okay Jonas og Astrid” sagde jeg og smilede.

”Du må gerne se dit værelse” sagde Astrid pludseligt, og åbnede døren til huset. Jeg kiggede overrasket på dem, men gik derefter ind i det store hus.

”Det ligger på anden etage, også det rum tættest på sofaen, til højre” sagde Jonas, som om han var en rigtig guide.  Jeg fandt en trappe, som nok førte op til anden etage. Jeg gik stille op ad den. Da jeg kom op til en kæmpe gang, så jeg et masse døre. Mine øjne fik øje på sofaen, der stod nede i enden af gangen. Jeg gik hen mod den også døren til højre. Jeg trak vejret langsomt og åbnede så døren. Min hånd kom automatisk op over min mund, da jeg så det kæmpe værelse. Der var en dobbelt seng, et langt skrivebord, et stort vindue – med hav udsigt og en sækkestol. Jeg kig længere ind og kiggede til venstre. Der var en dør, og et walk in closet. Jeg gik hurtigt over til døren og så et badeværelse – mit eget! Det var helt vildt det her.

Jonas og Astrid stod i køkkenet da jeg kom ned til dem.

”Kan du lide dit værelse?” spurgte Jonas, da han fik øje på mig. Jeg satte mig på en af barstolene.

”Jeg elsker det” sagde jeg og smilede.

”Det lyder godt” sagde Jonas og rørte videre i en gryde.

”Vi skal have pasta med kødsovs” sagde Jonas, da mit blik var på gryden. Jeg kiggede på Jonas og smilede.

”Hvad arbejder i med?” fik jeg lyst til at spørge om.

”Astrid er kok og jeg er advokat” sagde Jonas.

”Det lyder da godt” sagde jeg og grinte svagt.

”Hvornår spiser vi?” spurgte jeg, da der ikke blev sagt noget.

”Nok ti minutter, bare smut ud til Justin” sagde Astrid til mig.

”Er han ikke gået?” spurgte jeg.

”Hvis jeg kender Justin ret, så nej” sagde hun og smilede til mig. Jeg grinte og løb udenfor, og som Astrid havde sagt, sad han på en bænk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...