Fattig i Indien 1+2+3 ❀ Justin Bieber

Ja, det her er min Fattig i Indien serie, hvis i skulle gide læse den igen, eller læse den for første gang. Det kan jo være i har lyst til at læse, hvordan jeg startede ud med at skrive :-P
- Resumeerne står som et kapitel, da det er alle de tre i serien, der er i den her Movella :)

42Likes
79Kommentarer
10635Visninger
AA

3. Kapitel 1

”Vent lidt” sagde jeg ud i luften, da jeg kunne mærke min lillebror Jaden, rykkede i mig. ”Mig sulten!” sagde han surt. Jeg drejede mig lidt i min meget faldefærdige seng.

”Jaden senere, Yas er træt!” sagde jeg surt. Nogle gange blev jeg nødt til at snakke noget lignende baby sprog, da Jaden ikke har gået i skole.

Da jeg åbnede øjnene lidt efter var Jaden gået. Jeg kiggede rundt i vores nedslidte hus. Det var nærmest ikke en gang et hus, mere en skrotplads. Vi havde kun to senge, så jeg blev nødt til at ligge og dele seng med Parwana. Den anden seng tilhørte så Jaden, Jain og Gahlia. Mine søskende betød alt for mig, jeg kunne slet ikke bære at miste en af dem. Nu havde jeg allerede været igennem mine forældres død. Min mor da jeg var omkring fem og min far da jeg lige var blevet syv. Siden da havde min verden ændret sig brutalt. Da jeg nu har levet med tabet i over ti år, var jeg parat til at blive mere moden. Da jeg kun havde haft tre års skolegang, kæmpede jeg med at lære mine søskende, alt det jeg kunne. Min hverdag bestod altid af at hente rent vand, snige mig ind hos de rige og stjæle mad, lære mine søskende ting og være sammen med Gandhi så tit jeg kunne. Gandhi var min bedste ven og jeg elskede mig ham ligeså højt som mine søskende. Vores hytter eller hvad man nu skulle kalde dem lå lige over for hinanden. Vi spillede tit fodbold i vores lille gård, hvor vi havde lagt to pinde i hver ende som mål. Vi var blevet fanget af fodbolden da vi engang havde været ude og lede efter mad. Da skraldespanden stod foran et af deres vinduer, hvor vi kunne se tv’et. Lige den aften sad de og så en fodboldkamp. Vi blev begge to total opslugt at det og jeg fik pludselig en idé og sagde så til Gandhi: ”Vi laver vores egen bane!” Han kiggede på mig med mærkelig øjne, men fulgte med mig da jeg hev ham i armen. Da vi så kom hjem skyndte jeg mig ind og hentede et pudebetræk. Gandhi stod bare ude i gården og ventede. ”Yas, kom nu” havde han sagt. Jeg kom ud med betrækket i hånden.

”Vi skal bruge noget fyld” sagde jeg og kiggede rundt overalt. ”Hvad med det?” sagde Gandhi og pegede på noget mærkeligt fyld jeg aldrig havde set før. ”Jo fint nok” sagde jeg og løb over og begyndte at prøve at lave fodbolden.

”Jeg skal bruge en nål.” Gandhi løb ind til sin mor og hentede en nål fra hendes sy grej. Jeg lavede bolden og vi begyndte at skyde lidt til hinanden.

Det er cirka fire år siden nu og vi har lavet utal af bolde siden.

”Yas” nu var det Parwana der var kommet hen og ruskede i mig. ”Jeg er tørstig.” Da Parwana var den tredje ældste kunne hun tale lidt mere end Jaden, men ikke meget. Jeg fik mig sammen til at stå op.

”Du får noget omlidt” sagde jeg til hende og gabte. Jeg sov i den trøje jeg have på hver eneste dag, da jeg ikke havde andre. Jeg gik op og stilede mig foran at lille spejl vi havde på væggen. Jeg kiggede på mig selv, blå øjne og brunt hår til hofterne da jeg nærmest aldrig blev klippet. Jeg gik hen og tog mine shorts på, hvor jeg bagefter gik ud for at hente vand.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...