Silent Feeling, Hidden Love

I tre år, lige siden deres debut, har Key været hemmeligt forelsket i sit bandmedlem, Jonghyun. De er bedste venner, og laver tit 'fanservice' for deres fans, i form af 'kærlig omsorg' og 'kærsteri'. Det hele er dog skuespil. Nogle gange ville Key ønske, at det var virkelighed.

114Likes
155Kommentarer
7308Visninger
AA

7. Viljestyrke

Key P.O.V.

 

Mine forældre var lidt overraskede over, at se mig igen. Denne gang med tårer på kinderne. Min mor omfavnede mig straks, for at trøste mig. Det var lang tid siden, jeg sidste havde følt min mors varme.

”Hvad er der sket, Kibum?” spurgte min mor og lagde sine hænder på mine kinder for at tørre mine tårer væk. Det var lidt pinligt, jeg var tyve år gammel, og alligevel kom jeg grædende hjem til mine forældre.

Med et knust hjerte.

Et hjerte, der er gået i tusinde stykker, ligesom et spejl.

”Jeg er bare træt af det hele,” sagde jeg lavt, det kom ud som en hvisken, med en hæs stemme af at græde.

Jeg var træt af det hele. Træt af SHINee, gruppen jeg var med i. Træt af SM Entertainment. Træt af Jonghyun.

Så forbandet træt af Jonghyun.

Hvad så med Halloweenfesten? Ville den slet ikke blive til noget nu, hvor jeg ikke var med SHINee mere? Nu, hvor mine tanker mest var på, at droppe hele musikkarrieren.

Jeg havde stadig min gymnasiale uddannelse, som jeg kunne fortsætte på. Jeg ville helt sikkert aldrig tilbage til SM Entertainment. Ikke så længe han var der.

Ikke så længe, han var vild med Sekyung.

Ikke så længe jeg levede.

 

Jonghyun P.O.V.

 

”Jonghyun, jeg tillader ikke, at du tager ud for at finde Kibum,” sagde vores manager, da han stoppede mig ved bilen. Jeg så på ham med et koldt blik.

”Hvorfor ikke det? Du prøvede jo ikke engang selv på at stoppe ham. Jeg vil ikke tillade, at han bare dropper SHINee!” sagde jeg vredt. Folk, der stod på parkeringspladsen havde allerede rettet deres blikke mod os.

Nogen var fans, andre var ikke.

”Kim Jonghyun! Det her er noget, som Kim Kibum selv må finde ud af! Det er ikke noget, du skal blande dig i!” sagde manageren og tog bilnøglerne ud af min hånd.

Raseri rasede op i min krop. Som en bølge af vrede. Et lynnedslag af utålmodighed.

”Jo, det har jo åbenbart noget med mig at gøre!” sagde jeg vredt. Manageren tog mine bilnøgler i sin lomme, og lagde sine arme over kors. Han var altid så stædig. Han ville aldrig lade mig tage hen for at finde ham.

For at få ham tilbage.

”Hvis Key er ked af, at jeg skal være med i ’We Got Married’ med Sekyung, så vil jeg slet ikke være med i det show!” udbrød jeg.

”Key har været min bedste ven i tre år, jeg vil ikke lade et åndsvagt Tv-program ødelægge det!” tilføjede jeg.

”Og hvis du ikke vil give mig mine bilnøgler, så går jeg bare hen til hans forældres hus,” sagde jeg koldt og vendte min manager ryggen. Han så helt forkert ud i ansigtet, da jeg begyndte at gå.

Alle menneskerne omkring os gjorde plads for mig, og så mærkeligt på manageren, imens de råbte mit og Keys parnavn.

JongKey.

Det navn, jeg elskede at høre.

Det gav mig altid et smil på læberne.

Men lige nu kunne jeg ikke smile, fordi der manglede en del af mig, som jeg sidste så med tårer ned ad kinderne. Hans sidste ord til mig, var ’forsvind’.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...