Black love

Jeg har altid elsket sådan nogle emoer - især emodrenge. Så nuttet, helt seriøst.
Undskyld tastefejl, men har ikke Word, og skal nok rette taste- og stavefejlene - bare ikke nu.
Navnene udtales på engelsk, da det forgår i Amerika.

2Likes
22Kommentarer
3158Visninger

2. To

"Eeemooo," kom det fra Grace. Hendes skinger, lyse stemme fór direkte ind i mit ene øre, lammede min hjerne og ud af det andet.
"De der emoer der ... Ikke for noget, Rosa, men din søster virker billig," sagde Jason.
"Hvorfor det?" spurgte jeg. Min stemme virkede for vred, og jeg anede ikke, hvorfor jeg (KAN FUCKING IKKE HUSKE HVAD DET HED!) hende. Jeg rettede mig hurtigt: "Hvorfor sagde du det ikke noget før?" Han grinede bare, slyngede armen om livet på mig og fulgte mig til time.


Jeg var midt i at proppe pudder på nasetippen foran bakspejlet og smøre rød læbestift på mine læber, da en skygge faldt over mig. Jeg kiggede op på Jason og Grace som jeg havde ventet så længe på.
"Nå, hvad skal vi i dag? Strandtur og blive lidt mere brun? Solarium? Fitness? Eller bare en hyggedag foran fjernsynet?" spurgte jeg og kiggede op på dem. Vi lavede altid et eller andet sammen hver eneste dag. Det var ved at blive en vane.
"Rosa ... Jeg kan ikke i dag. Du ved mine tænder har brug for afplejning," sagde hun og svingede sit sorte hår med lyse striber over den ene skulder.
"Jeg har ikke tid. Min far har brug for mig i værkstedet ..." mumlede Jason.
"Men vi laver altid noget sammen. Og Jason, du kan da bare sig nej til din far. Kom nu, jeg har brug for jer i dag. Jeg fornemmer det bliver kedeligt uden jer."
De rystede begge på hovedet.
"Vi ses, Rosa." Grace smilede hurtigt til mig og skyndte sig over til sin bil.
"Vi ses i morgen," sagde jeg og blinkede til Jason..
"Øh, ja." Han kløede sig i nakken. "Vi ses, Rose. Jeg mener Grace. Nej, Rosa ...!" Han rystede på hovedet og smilede nervøst. Han vendte ryggen til mig og skulle til at gå.
"Vil du ikke kysse mig farvel?" spurgte jeg. Han stoppede op og vendte sig langsomt om.
"Jeg har travlt." Han smilede skævt.
"Kom nu, jeg kysser hurtigt." Jeg lavede trutmund med mine rødmalede læber. Han gik tøvende mod mig, og jeg kneb forvirret øjnene sammen. Han virkede fraværende, da han pressede sine bløde læber mod mine, og jeg prøvede så godt som muligt at holde ham fast. Jeg åbnede min mund og prøvede at gøre kysset mere langsomt og intenst, men han trak sig bare væk efter noget tid.
"Nu har du fået dit kys," sagde han. Jeg veg ikke mit blik fra ham og blev bare ved med at stirre på ham. Det virkede, som om det holdte ham fast ved siden af mig.
Han kyssede mig på panden og gik. Jeg stak nøglerne i tændingen og kørte væk fra skolen.


Vores forhave var en kæmpe japansk have. Blå regn, japansk ahorn, lyng, taxus baccata og, øh, en masse andet jeg ikke kunne navnet på. Vi havde flotte, sorte sten med lys gemmende imellem og et vandfald der løb igennem dem som jeg gik forbi. Vandet endte i en snoet å rundt rundt om alle planterne fyldt med klamme, store fisk med forskellige farver.
Trappen op til vores tre etages hus blev skilt af søjler hvor vindruer slyngede sig rundt om. Jeg tog en halv håndfuld af de lilla druer og proppede en i munden. Jeg åbnede den store, hvide hovedør til entréen. Jeg stod lidt der på det kolde, beigefarvet marmor gulv som solen ikke havde fået lov til at varme.
Der var lyde et sted på anden etage. Mor var ikke hjemme, og det var atypisk Julie at grine. Jeg havde helt glemt hvordan hendes sjove grin lød, så lang tid var det siden jeg havde hørt det.
Jeg trak på skulderne og gik op ad trappen til tredje etage til mit værelse. Alligevel stoppede jeg op ved hendes dør.
"Jeg troede du havde købt den!" grinede hun. "Helt ærlig, Mrs. Stone er pensionist og har brug for de penge." Hendes grin lød igen og hun lød fremmed med den glade stemme. Men hvem snakkede hun til? Hun tog aldrig nogle med hjem, og måske kunne hun godt finde på at snakke til sig selv. Jeg havde hørt et eller andet sted fra, at ensomme mennesker kunne blive sindssyge, og det kunne Julie nemt blive i hendes værelse fyldt rock sangere med sort make-up og sygt sort hår. Seriøst, jeg blev altid urolig når jeg var derinde og tit bange for alle hendes sindssyge plakater.
Jeg hørte nogle slaske lyde. Jeg kneb øjnene i og bevægede mig tættere på døren. Jeg lagde øret mod døren. Jep, kysselyde.
Jeg trak hårdt ned i dørhåndtaget og smækkede døren op. De trak sig væk fra hinanden, som om de lige havde givet hinanden stød.
"Mm, hygge," sagde jeg og proppede en vindrue i munden. "Jeg vidste ikke, at du var til drenge."
Selvfølgelig vidste jeg at hun var hetro, men jeg havde lyst til at irritere hende. "Eller er det en pige?" Jeg bukkede mig ned, som om jeg bedre ville kunne se hvad der var bag det sorte hår der gemte hans ansigt. Han havde høje, flotte kindben og mælkefarvet hud. Jeg var nød til at holde på min turkise kjole, for den ikke røg op over røven på mig og ikke falde i de høje kilehæle.
"Rosalie!" Alle sagde mit rigtige navn, når de mente noget alvorligt eller vredt. "Han hedder Christopher ... Øh, Chris. Lad nu være med at sladre til mor ..."
"Sladre til mor? Never," sagde jeg og himlede med øjnene. "Hvem er så den nuttede, lille sag du har med dig?" Jeg gik mod ham, som om han var en lille hundehvalp jeg var nød til at tjekke ud.
"Hej, Rosa. Jeg har hørt ... meget om dig." Han havde en mærkelig accent, men jeg kommenterede den ikke. Han lavede et hairflip så man kunne se lidt af hans pande og blå øjne og kiggede så op på mig. Hans øjne var havblå og detaljeret med små, mørkeblå streger. Jeg ville helt klart have ment at han var lækker, men jeg holdte det inden siden jeg havde en kæreste.
"Det kan kun være ondt ment," mumlede jeg og smed mig imellem dem. Jeg virkede måske irriterende, men det var sjældent der skete noget med Julie. Og jeg ville helt klart sladre til mor for at få en smule drama.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...